Ugebrevet Søndag Aften

OBS! Ny medarbejder ansat på "Ugebrevet Søndag Aften" fra den 11. september 2011

Ugebrevet Søndag Aften har fra 11. september 2011 ansat Mogens Einstein som ny medieanalytiker og politisk kommentator, og dermed afløser ME ugebrevets tidligere spindoktor *(læs note nedenfor). Det oplyser ugebrevets chefredaktør Mogens E. Weile i en pressemeddelelse.

Mogens Einstein skal sikre Ugebrevet Søndag Aften en ny stærk platform for at kommunikere ugebrevets kommentarer og holdninger, står der i meddelelsen.

 

Mogens Einstein har en fortid på 46 år i den grafiske branche (ansat med tårnhøj løn formentlig betalt af KGB på Terpo Tryk i 1973) og er lederuddannet på Grafisk Højskole (Mediehøjskolen) med speciale i kommunikation, medieanalystik og gruppepsykologi. Han dimitterede i 1981 med højeste opnåelige karakter 11. Jeg ser meget frem til samarbejdet med ham, siger Mogens E. Weile.

Han glæder sig over, at Mogens Einstein nu skal hjælpe ham med en fortsat konstruktiv og konsekvent kommentarpolitik, hvor vi dels indgår i konstruktivt samarbejde og dels vil udfordre den borgerlige presse og deres borgerlige politikere på Christiansborg, siger chefredaktøren. Eller var det nu omvendt?

 

Ugebrevets nye medieanalytiker og politiske kommentator er lederuddannet på Grafisk Højskole (Mediehøjskolen) med speciale i kommunikation og gruppepsykologi med højeste opnåelige karakter 11.      

                                                                                                                                          

 *NOTE: Ugebrevets tidligere spindoktor (navn er redaktionen bekendt) blev opsagt den 25. august med øjeblikkelig virkning. Spindoktoren havde ulovligt lækket fortrolige oplysninger om chefredaktørens private folkepensionsindkomst og et manglende skattefradrag.

I chefredaktørens skattepapirer, som spindoktoren ulovligt var kommet i besiddelse af fremgår det, at SKAT uretmæssigt ikke automatisk havde trukket hans retmæssige fagforeningskontingent på kr. 611.00 fra i skatteåret 2011.

Folkepensionsindkomsten med tillægspension for ægtepar der ikke er blevet reguleret i flere år, udgør pt. under kr. 14.000 om måneden efter skat. Et manglende fradrag på 611 kr. pr. år er selvsagt af stor økonomisk betydning for en folkepensionist, hvis indkomst ligger under fattigdomsgrænsen.

Der er angivelig tale om en alvorlig sag og en kriminel handling, idet ingen med nogen ret kan tillade sig at videregive private og fortrolige oplysninger til offentligheden om, at folkepensionsbeløbet er på et absolut eksistensminimum. Denne ulovlighed kan straffes med optil 6 måneders fængsel.

Skattesagen (se dokumentation intet er fejet ind under gulvtæppet) har skabt stor splittelse i de borgerlige partier på Christiansborg - anført af fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen (ham med de gule sedler) - som ingenting ved. Lars Løkke Rasmussen har derfor meldt ugebrevets tidligere spindoktor til politiet og kræver nu en undersøgelseskommission nedsat, som skal kulegrave sagen.

Formand for undersøgelseskommissionen bliver sandsynligvis kuglestøber og folketingsmedlem Joakim B. Olsen fra "Liberal Alliance", hvor vores spindoktors kollega Ulla Østergaard tidligere var pressechef. Ulla Østergaard havde ansvaret for Venstres valgpropaganda i valgkampen 2011 på TV2.

Ulla Østergaard er i dag stadig ansat på TV2, dog med et begrænset arbejdsområde. Ulla Østergaard er gift med spindoktor Peter Arenfeldt, begge med tilknytning til partiet Venstre. Parret er stærkt involveret i en lignende skattesag, som den ugebrevets chefredaktør nu har fået på halsen.

Ugebrevets nyansatte kommentator Mogens Einstein har spurgt flere skattepolitiske sagkyndige fra de forskellige partier om sagen, men ingen ønsker at udtale sig så længe den ligger hos undersøgelseskommissionen.

En kommentar fra topadvokat Kedelig Nemesis, der skal forsvare den afskedigede spindoktor fra Ugebrevet Søndag Aften har heller ikke været mulig, idet han i øjeblikket er på en velfortjent orlov - og safarirejse, uden mobiltelefon nær Høje Tåstrup på skatteborgernes regning sammen med folketingets fhv. formand, den fhv. skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og en række fhv. ledende embedsmænd fra Told og Skat og skatteministeriet.

Dog har den fhv. og usympatiske skatteminister Kristian Jensen (V) løftet en lille flig af sandheden og mener, der muligvis kan stå en bande bag det manglende skattefradrag, som SKAT uretmæssigt ikke retmæssigt har medtaget i chefredaktør Weiles skatteopgørelse.

Måske, fortsætter Kristian Jensen, ”skyldes det de nye genopretningsregler for fradrag for alm. lønmodtagere, som VKO vedtog for skatteåret 2011”.

Hvor han ved det fra, ved ugebrevet godt og har derfor valgt - trods kildebeskyttelse af Kristian Jensens kilde - at lække baggrunden for skattesagen.

Ugebrevets troværdige kilde i PET (en Pensioneret Efterretnings Topchef. Obs! Navneforbud.) mener ikke der står terrorister bag lækagerne.

Læs også TV2: danskerne bedrager for milliarder. + Afsløret for socialt bedrageri. + Afsløret for socialt bedrageri.

Læs også om: højre- og Venstrehåndsarbejde.    

Læs også: på druktur med TV2 journalister og Venstre. + fhv. forsvarsminister Søren Gade (V) ville vise handlekraft. + Mere druk blandt de unge i Venstre

Læs også: TV2 lækker røgslør.

Og husk så lige valgkampen i september 2011:

Aldrig har en valgdækning i medierne været så fyldt med spektakulære overskrifter uden politisk substans. Vælgerne blev forført af rendyrkede skræmmekampagner og propaganda og en mislykket ”Alfa abe” med gule sedler: synd for vælgerne og synd for Danmark”.

 

tilbage