Kriminalforebyggende arbejde – en kreativ proces

Inderst inde ved vi det godt. Vi ved godt, hvilke forhold i vores liv der gør, at vi har det fint med os selv og vores omgivelser. De fleste der i dag er mellem 50 og 70 år fik en god opvækst i trygge familieforhold. Da vi var børn var det vores mor der passede på os, og det var vores mor der åbnede døren, når vi kom hjem fra skole. Familierne holdt sammen og vores omgivelser – naboer, venner og kammerater -  havde synlige forventninger til os. Vi havde et naturligt netværk. Disse  normer og denne kulturarv gav os mulighederne for et fornuftigt adfærd. De fleste af os fik en uddannelse og et arbejde vi kunne leve af. Resultatet var at vi hverken blev kriminelle eller alkoholikere med trang til vold og hærværk. Vore frustrationer udeblev, fordi vi i vores opvækst – trods dårligere økonomiske forhold – fik dækket de elementære behov, som ethvert individ har krav på for at fungere socialt positivt i samfundet.

Behov og adfærd

I erkendelse af at de evner og talenter som det enkelte menneske besidder er forskellige, ændre det ikke umiddelbart ved det fundamentale, at menneskelige behov i alt væsentligt er ens – eller struktureret på samme måde. Undertrykkes de naturlige behov i tilstrækkelig grad, får det den logiske konsekvens, at de udækkede behov øger det negative adfærd. Inden for den moderne psykologi taler man om behov opdelt i fem kategorier: 1. de fysiologiske behov 2. behov for tryghed og sikkerhed 3.sociale behov 4. egoistiske behov og 5. behov for selvrealisering.

Fysiologiske behov er føde væske og varme. Hvis et eller flere af disse behov undertrykkes, tilsidesættes alle andre behov, idet de fysiologiske behov er altafgørende for individets eksistens og sundhed.

Behov for sikkerhed og tryghed taler for sig selv. Sociale behov er de behov, som for alvor først træder i funktion, når de fysiologiske behov og behovet for tryghed og sikkerhed er nogenlunde tilfredsstillet. Sociale behov er også trangen til at knytte venskaber, ønsket om samvær og fællesskab.

Egoistiske behov vedrører menneskets behov for selvagtelse, trang til at føle at man behersker situationen, mestrer sit arbejde og sin familie, og om man har mulighed for at påvirke forhold som vedrører en selv.

Sidst i rækken – behov for selvrealisering – er i korthed trangen til at arbejde med noget der giver mulighed for kreativ udfoldelse, at have en god dækning af underliggende behov, at have overskud til at realisere sine følelser og drømme.

Enhver som har viden og forståelse for disse sammenhænge og behovenes betydning for menneskets adfærd, har ikke svært ved at forstå de senere års stigende kriminalitet og misbrug. Udviklingen var forudsigelig.

Adfærdsnormerne skal ændres

Desværre må vi konstatere at samfundsudviklingen har medført afgørende brud på mange praktiske og fornuftige adfærdsnormer, og på alt for mange områder er de naturlige behov imod forventning blevet tilsidesat eller undertrykt. Skiftende borgerlige regeringer, især den førte politik skabte i perioden fra 1982 til 1993, stor arbejdsløshed og utryghed, og var på den baggrund i særlig grad medvirkende årsag til at skabe udækkede behov og dermed grundlaget for de unges misbrug og senere kriminelle løbebane.

Derfor kender vi i dag til en af de væsentligste årsager til den grove vold og det uhensigtsmæssige adfærd der er blandt mange unge. Det Kriminalpræventive Råd og SSP - folket ved det. Vi ved det alle sammen, og det er denne viden sammen med et indgående lokalkendskab, der skal være det bærende element og selve resursen i det kriminalforebyggende arbejde. Der skal derfor samarbejdes om at behandler årsager. Der skal skabes/genskabes alternative adfærdsmuligheder i boligområderne, på skolerne og på arbejdspladserne. For familierne, børnene og de unge socialøkonomiske tiltag, som afgørende kan ændre udviklingen.

Det er de voksnes ansvar

Overgangen – med lysets hast - fra industrisamfundet til informationssamfundet og nu IT - samfundet, har skabt forvirring. Måden vi informeres på, metoderne og de forskelligartede og kommercielle interesser - endog til tider manipulerende – gør at de fleste vanskeligt kan opfange årsagssammenhænge og dermed overblik og forståelse for egne og andres problemer. Følgerne heraf er fremmedgørelse, isolering og egoisme. De store forandringer i familiemønstret, de mange skilsmisser og flere enlige forsørgere, og delebørn som følge heraf, er forhold der har ødelagt det gode sociale netværk. Derfor er det også en forudsætning i det forebyggende arbejde, at man ikke alene behandler børnenes problemer, men i stor udstrækning også behandler de voksnes verden og motivere til ændringer i disses adfærd.