For bare et halvt års tid siden havde de fleste næppe forestillet sig, at et regeringsskifte og en regering bestående af fire umage partier ville være i stand til med så stor kreativitet som tilfældet er, at gennemføre en ny skattereform, en arbejdsmarkedsreform samt en stribe redningsplaner for de dårligst stillede. At objektivitet skal prioriteres højere end snævre ismer og fortidige partiprogrammer er i sig selv en sejr for demokratiet, at man har indset, at omkostningsbesparelser - af hensyn til konkurrenceevnen - kunne være andet og mere end platugleri, skattetænkning og besparelser i den offentlige sektor skal regeringen ikke bebrejdes.

Men al folkestyre drejer sig om magtens begrænsning og folkets mulighed for at bestemme over egne sager.

Om lovinitiativerne/handlingsplanerne skal lykkes, kræver det både folkets forståelse og aktive deltagelse.

I de almennyttige boligområder drejer det sig om et samarbejde imellem de endnu tilbageværende resursestærke og systemets ofre. Desværre synes en tendens til - måske over øjeblikkets egen begejstring - at ansvarlige ministre blandt flere, bl.a. her i bladet, har overset en af de mere væsentlige omstændigheder, som den medvirkende årsag til partiernes og folkestyrets krise, nemlig formynderiet over for og klienteringen af store befolkningsgrupper. For den sags skyld af os alle sammen, og ikke alene af de fremmede, de udstødte, arbejdsløse og samspilsramte. Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann og borgmester Fabrin er sgu også samspilsramte, blot på et andet plan. Tidligere tiders "stem på-mig" politikerholdninger og "jeg-ordner problemerne" politik må politikerne lægge fra sig, ellers går det galt med folkestyret. Mere samspil med borgerne, tak!

Et lysende eksempel på denne påstand gav boligminister Flemming Kofod Svendsen i sin kommentar "bekæmp volden i boligområderne" den 13. oktober 1993 her i bladet. Her orienterede boligministeren os om, at Socialministeriet og Boligministeriet nu vil samarbejde om - som led i handlingsplanen - at ansætte beboerrådgivere i de mest udsatte almennyttige boligområder, at der skal etableres væresteder læs SKURVOGNE for de socialt udstødte. Disse initiativer skal ifølge ministeren bekæmpe volden og de småkriminelle i de samspilsramte bo miljøer.

Planerne som skitseret er uden tvivl i god overensstemmelse med arbejdsministeren handlingsplan, og vil under alle omstændigheder give flere arbejdspladser til socialrådgiverne, men hvad med at spørge om beboernes ønsker og behov, de tilbageværende resursestærke og afdelingsbestyrelserne. Prøv at tænk den tanke, at de måske i selvorganiserede og selvstyrende lokalgrupper - som en del af handlingsplanen - selv kunne være den ledende faktor til at styre sig selv ud af problemerne.

Dette i stedet for at blive fastholdt i et socialt eksperiment og behandlingssystem, stadig som den ydmygede part af et politisk skabt, men alvorligt samfundsproblem.

GIV DOG FOLKET LOV TIL SELV AT STYRE