|
Støtte
til udvidelse af Skovlunde flyveplads vedtaget Den 4.
januar 71 har Københavns magistrat fremsat forslag om, at Københavns
kommune for en kommende 10 års periode sammen med Københavns
Amtskommune og Frederiksberg kommune yder støtte til en udvidet
flyveplads i Skovlunde, der drives af den selvejende institution ”Københavns
flyveplads Skovlunde”. Dette
forslag er den 25. marts 71 vedtaget og efter nærmere angivne vilkår
indgås der nu et gensidigt uopsigeligt lejemål mellem Københavns
kommune og ”Københavns flyveplads Skovlunde”. Om at ca. 47 ha.
Store areal, indtil 31.dec. 1980. Det er
nu meningen, at udvidelsen bl.a. skal omfatte en udbygning af den
hidtidige flyveplads på ca. 28.3 ha. Til næsten 47 ha., hertil har de
3 kommuner stillet garanti for et lån på 575.000 kr. Pengene skal
bruges til planering og etablering af to græsbaner. Kommunerne har
herudover stillet sig velvillige overfor yderligere garantier til lån på
ca. 1.4 millioner. Kr., til senere etablering af 2 asfaltbaner, dette
afhængigt af, om flyvepladsens driftsresultater i de næste 3 år vil
skabe et rimeligt grundlag herfor. Som forslaget er vedtaget vil Københavns kommune oppebære en leje på 30 øre årligt pr. kvadratmeter grundareal, en leje, der er pristalsreguleret. Københavns kommune har hidtil stillet arealet vederlagsfrit til rådighed. Kommunen vil således efter forslaget for årene 69 og 70 komme til at yde et tilskud på ca. 115.000 kr. og for 71-72-73, et maksimalt tilskud på 211.000 kr. Lejeindtægten
vil for samme periode blive 422.000 kr. Flyvepladsen vil selv forøge
sin driftskapital ved en forhøjelse af startafgiften fra ca. 3 kr. til
10 kr. pr. start. Ballerup - Måløv kommunalbestyrelse har udover det
nu vedtaget 10-årige lejemål erklæret sig villig til et lejemål
yderligere 5 år, efter en udbygning med det planlagte 2- bane system,
forudsat at der fastsættes regler til sikring mod støjulemper for de
omkringboende. Af
interesse for de omkringboende kan det oplyses: Efter planerne skal der
i første omgang, altså inden for de kommende 3 år, anlægges en græsbane
omtrent parallel med Harrestrupvej og en anden bane vinkelret med denne.
Og alt skulle således nu tilsyneladende være i den skønneste orden,
men vi må alligevel stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af det nu
vedtagne forslag. For en kendsgerning er det, at flyvepladsen ligger i
et hastigt voksende beboelseskvarter. (bl.a. udstykning af Bikubens
arealer), - at pladsens fortsatte drift vil forårsage forøgede støjulemper,
trods sikring, for både de nuværende og for de fremtidige beboere ,-
at den fremtidige og naturlige udbygning af beboelser omkring S-banen,
vil være hæmmende. Dertil
må det bemærkes, at det er fuldstændig urealistisk at fastsætte
lejebasisværdien så lav, som tilfældet er, når de omgivende arealer
står til mellem 70-80 kr. (arealet er jo ikke vurderet), og heri ligger
naturligvis et skjult tilskud fra kommunen. En
startbetaling på 10 kr. er også helt urimelig lav. Der er fra pladsen
udelukkende tale om ren erhvervsmæssig - eller luksus flyvning, og vi må
derfor stille et stort spørgsmålstegn ved, om kommunen (amtet)
overhovedet bør subsidiere den private flyvning. Denne flyveplads er at betragte som en byplanmæssig fadæse. Flyvepladser bør ligge ude i landet, hvor der er plads og hvor de genere mindst muligt, og ikke som her i Ballerup, - midt i en by. Efterskrift: Mogens Weile og Peder Boas (VS) gennemgik beslutningsgrundlaget og fandt urigtige oplysninger om lokalplanforholdene (hvem der havde lokalplanspligt), som det var oplyst af Ballerup kommune til borgerrepræsentationen. Det var disse urigtige oplysninger der lå til grund for vedtagelsen af 25. marts 1971. Peder Boas krævede derfor forslaget til ny afstemning på det korrekte grundlag. Ved den nye afstemning blev en udvidelse af flyvepladsen stemt ned, men den kunne dog fortsætte som den var frem til 1980. Herefter blev den nedlagt. Mogens Weile |
