|
Et bidrag til velfærdsdebatten: "VELFÆRD OG BOLIGPOLITIK" 1997 |
| Nedenstående er et let omskrevet og mindre uddrag
fra mit debatoplæg i "Dialog" med
Socialdemokratiet i Ballerup i 1997. En række offentlige dialogmøder
som blev holdt, havde baggrund i partiets ønske om sammen med
interesserede borgere, at udarbejde et kommunal polititiske program der
rakte langt ind i ny århundrede.
Af Mogens Weile (partiløs) |
|
Velfærd og boligpolitik Med opmærksomhed på velfærdsudviklingen og trivselen i hverdagen
skal lønmodtagerne sætte dagsorden for den boligpolitiske udvikling. Fagbevægelsen skal blande sig i det hele, og den topstyrerede boligdebat skal ned på jorden og erstattes af en indgående debat med os, om det vi ikke vil. Løbende i denne proces vil der udvikles nye holdninger til arbejde, forbrug og velfærd og det vi gerne vil. Fremtidens velstand må nødvendigvis bygge på kvalitet i stedet for cool cash. og vækst. Fagbevægelsen skal motivere erhvervslivet og politikerne til at værdsætte natur, miljø og fritid højere end fri adgang til produktion af nytteløse og forurenende "velfærdsgoder". FRA VISION TIL VIRKELIGHED Som industrialiseringen i sin tid krævede sin egen boligform, kræver fremtidens samfund ligeledes sin. Fremover skal vi, som det i den forgangne tid var fagbevægelsens oprindelige ide, bruge mere tid på samvær med familie og venner og arbejde mindre for andre og mere for os selv og fællesskabet. Industritidens nedbrudte solidaritetsbegreber skal/kan genopstå i fremtidens bomiljøer. Et fremtidsorienteret bomiljø kunne tænkes at indeholde 50 huse opført af økologiske byggematerialer af høj kvalitet, og placeret i grønne omgivelser med et tilhørende fælleshus til flere formål: Socialt samvær, møder, fællesspisning, byttecentral, nærbutik, børnehave, og ældrepleje. Ligeledes skal der være mulighed for at dyrke egne grøntsager og foretage genbrugsortering. Det forventes, at den teknologiske udvikling i sig selv vil indebære udbredt distancearbejde, kortere arbejdstid og mere fritid. Ideen er derfor, at flest mulige beboere bliver på stedet. Fx kan børnepædagogen passe børnene i børnehaven i fælleshuset. Hjemmehjælperen som også bor i fremtidsbyen tilse de ældre. Skolelæreren som arbejder i Ballerup, men bor på Østerbro, flytter til Ballerup osv. Et passende antal delebiler skal være til rådighed, når der er ærinder længere væk. Energiforsygning er sol/jordvarmeanlæg. Beboersammensætningen skal omfatte
børnefamilier, par, enlige, og ældre. Kort sagt et ideelt bomiljø hvor familieliv, fritid og arbejdsliv vil gå op i en højere enhed, og hvor klientering og aktivering af de ledige vil høre fortiden til.
VERDEN TILHØRER DEM DER VED HVAD DE VIL Landet over skal fagbevægelsens medlemmer derfor agitere for boligprojekter som her skitseret, der med sin fysiske tilstedeværelse vil vise vejen, og ændre den boligpolitiske fejludvikling som satte ind i begyndelsen af 70èrne. Boligformen/miljøet skal på en gang styrke det sociale og kulturelle netværk i lokalområderne og give den enkelte reelle livskvaliteter, skabe tryghed og omsorg, forebygge kriminalitet og sygdom, og gøre det muligt for beboerne at praktisere selvforvaltning. Den centrale topstyring skal helt afskaffes, dvs. den direkte borgerindflydelse skal stimuleres og videreudvikles. Byggematerialernes høje kvalitet vil minimere forslumring og give
besparelser på vedligeholdelse. De grønne omgivelser vil påvirke
trivslen positivt, give gladere mennesker og bedre opvækstbetingelser
for børn og unge. Fællesfaciliteterne er en forudsætning for beboernes mulighed for at opretholde og videreudvikle de solidariske, sociale og kulturelle nødvendigheder. "En bæredygtig udvikling" og give alle ”Et godt liv”. Nonprofit nærbutikken med bl.a. salg af egne grøntsager (krumme agurker) skal bidrage økonomisk til beboeraktiviteterne, men samtidig være et servicegode, især for ældre og folk uden bil. Byttecentralen har i princippet samme mening som genbrugs- og affaldssorteringstanken, at medvirke til resursebesparelser og nedsætte beboernes/borgernes leveomkostninger m.m. Undervisning, børnepasning (tilbage til mor) og ældrepleje i tæt tilknytning til bomiljøet (længst muligt i eget hjem) begrænser beboernes behov for transport over større afstande og giver beskæftigelse i eget bomiljø. Generelt må det forventes, at boligformen vil give mærkbare besparelser på de offentlige budgetter og bl.a. danne grundlag for skattenedsættelser på lønarbejde. Se nogle resultater i Ballerup kommune: http://www.fb-gronhoj.dk/visioner.htm + http://www.klovermarken.dk/index.html
|