Joachim B. Olsen (LA), Hr. Møller og Adolf Hitler

Oprettet af Mogens Weile. Kilder Joachim B. Olsen, Leif Larsen og Thomas Clausen Leksikon.com., Niels Erik Wilhelmsen KU 1933 og Det Kongelige Bibliotek.

Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden: citat af den franske filosof Simone Weil

Joachim B. Olsen, Liberal Alliance i år 2012:

”Reducer de offentlige udgifter med 150 milliarder, afskaf efterlønnen helt, halver dagpengeperioden, hæv pensionsalderen, drop alle jeres nye afgifter og skatter, reducer den offentlige sektor med minimum 40.000 ansatte, afskaf top skatten og halver selskabsskatten. Det er konkret, det er nødvendigt og det vil virke Statsminister! Men det kræver naturligvis politisk mod og lederskab”.

”Socialstaten skaber en slap holdning, fordi det ikke kan betale sig at arbejde. Det er ikke et angreb på alle dem, der har mistet deres arbejde under krisen, men på socialstaten, fordi man ikke får noget ud af at ofre sig, siger Joachim B. Olsen.

”Nu er det bare sådan, at du er på overførselsindkomst og du lever af andre folks penge. Og derfor kan du ikke tillade dig at være kræsen. Så kan du ikke tillade dig at sige, at du ikke vil flytte derhen, hvor der er jobs, hvis du vil arbejde inden for dit felt. Det er simpelthen en slap holdning”, siger Joachim B. Olsen, og hvor har han det dog fra?

Skibsreder A.P. Møller i år 1920:

Allerede før Første Verdenskrig var A.P. Møller en indflydelsesrig person og bekæmpede energisk socialdemokratiske og radikale synspunkter, som Joakim B. Olsen og Liberal Alliance gør i dag. Efter krigsafslutningen i 1918 intrigerede A.P. Møller sammen med andre storkapitalister og sorte højrefløjspolitikere mod en radikal-socialdemokratisk regering med den radikale C. Th. Zahle som statsminister. Disse Intrigemagerne kaldte arbejdsløshedsunderstøttelser for «dovenskabspræmier”

A.P. Møller var så ivrig i sit foretagende, at han to gange med tyve års mellemrum deltog i kupforsøg, som skulle ændre landets styreform, så det blev erhvervslivets tunge drenge, der satte sig på magten. Han var en benhård arbejdsgiver, som kaldte de arbejdsløse dovne og gav sine ansatte bøder, da de deltog i folkestrejker under besættelsen 1940-45.

Konspiratorerne kaldte sig «Flensborgkredsen», og A.P. Møller deltog særdeles aktivt i et arbejde, der førte til den såkaldte Påskekrise i 1920. Gruppen blev ledet af en tidligere chef for hærens efterretningsvæsen, oberstløjtnant Erik With, og den blev varmt bakket op af datidens store morgenaviser, Berlingske Tidende, Nationaltidende og København. Selv om regeringen reelt stadig havde et flertal på en enkelt stemme i Folketinget, greb Christian den Tiende chancen og fyrede Zahle-regeringen, for straks efter at sætte sin gode ven, højesteretssagfører Otto Liebe ind som regeringschef sammen med en gruppe erhvervsfolk.

Kupregeringen holdt dog kun i fem døgn. Så måtte kongen erkende sit nederlag. En aldrig iværksat generalstrejke og tusinder af voldsomme protester fik ham til at indsætte en slags departementchefstyre, indtil der kort efter havde været afholdt nyvalg.

For dagbladet Politiken, som dengang var Danmarks største avis, blev affæren en dyr historie. Bladet havde støttet regeringen Zahle og protesterne mod Christian den Tiende. Nu blev avisen udsat for grov annonceboykot. På få uger blev annonceindtægterne halveret, og samtidigt faldt hverdagsoplaget med 15.000 eksemplarer og søndagsudgaven med 10.000 eksemplarer.

Kampagnen var anonym, men der var ingen tvivl om, at det var storannoncører, som sammen med Flensborggruppen og A.P. Møller, ville straffe bladets redaktion, og ønskede at bladet blev lukket. I sin vrede over det mislykkede kup, truede hr. A.P. Møller med at lukke den store arbejdsplads, Odense Stålskibsværft og flytte hele virksomheden til Flensborg. Hans krav for at undlade flytning var, at værftets arbejdere gik med til en kraftig lønnedsættelse. Kravet blev opfyldt, og den stridbare skibsreder lod værftet blive liggende i Danmark. Nogle få år senere fandt A.P. Møller ud af, at det var billigere at få repareret sine skibe på et svensk skibsværft i Göteborg.

KU på besøg hos Hitler i år 1933:

I studenterbladet Studium skrev stud. jur. Niels Erik Wilhelmsen den 2. december 1933, netop hjemvendt efter en studietur i Tyskland med sin partikammerat Poul Hjermind om ”Det nye Tyskland” bl.a.:

”Hvadenten man sympatisere eller ikke med Nationalsocialismen – kan man kun dybt beklage den anti-nazistiske Propaganda der er ført og fremdeles føres fra forskellig Side herhjemme. Mest beklageligt er det selvfølgelig, at selve Regerings Organerne Politiken og Socialdemokraten gaar i Spidsen for denne Propaganda”. (….).

”Man kan ikke tilsvine en Regering – saaledes som man gør fra social-radikal og kommunistisk Side – en Regering, med hvilken man, medens Svinerierne kolporteres til Abonnenterne Landet over, skal side og forhandle med om Afsætning af vor eget Lands produkter – det er i hvert fald en Indstilling, som man fra konservativ Side selvfølgelig ikke kan gaa ind for. At det vil skade Danmark i dets nuværende og forventede Eksport til Tyskland, vil der ikke være tvivl om”. (….).

Læs hele artiklen.

Skibsreder A.P. Møller i år 1940:

Dagen efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 skrev en af landets mest magtfulde mænd, civilingeniør Knud Højgaard et opsigtsvækkende brev til formanden for Det Konservative Folkeparti, Christmas Møller. Her foreslog han, at statsminister Th. Stauning og udenrigsminister P. Munch skulle træde ud af regeringen således at «politisk Anstændighed og Renlighed sker Fyldest», som det hed i brevet.

Det blev starten på et kupforsøg, omtrent med de samme aktører som i 1920. Igen deltog A.P. Møller meget aktivt. Han støttede også Knud Højgaards tanker i dagbladet Børsen 7. august 1940, hvor han krævede, at unge og gamle fik frataget deres stemmeret. Højgaard skrev: «Naar man er gammel eller hjælpeløs maa man give Afkald på at have Indflydelse paa Forhold, som man savner Forudsætninger for at bedømme. Ogsaa de helt unge og uerfarne Menneskers Valgret er meningsløs».

Hele foråret og sommeren 1940 arbejdede en gruppe mænd på højtryk, i noget, de kaldte «Danmarkskredsen», hvor notoriske nazister, som Einar Vaaben deltog sammen med A.P. Møller og over hundrede erhvervsfolk og nationalister. A. P. Møller hævdede ganske vist efter krigen, at han kun deltog i et enkelt møde i denne kreds, men i eftersommeren 1940 blev der startet en ny kreds af kupfolk.

Nu kaldte de sig «Højgaard-gruppen». I et stærkt følelsesladet brev til kongen den 14. november 1940, anbefalede ni mænd fra gruppen, at der blev dannet «en upartipolitisk Regering, som vil kunne opnaa Fordele fra Tyskland, der ikke vil kunne opnaas med et Ministerium som det nusiddende».

I et nyt brev dagen efter stillede gruppen forslag om at gøre prins Axel til statsminister, fordi lød det bl.a. i brevet - «det ville virke «stærkt forvirrende» på de danske nazister». Brevet var underskrevet af blandt andre A.P.Møller.

Kongen gav straks henvendelserne videre til statsminister Th. Stauning. Han smed dem åbenbart i papirkurven, for originalbrevene blev aldrig fundet i Staunings arkiver efter hans død i 1942. Der blev dog fremskaffet afskrifter, så eftertiden kan læse den fulde ordlyd i bl.a. Den Parlamentariske Kommissions beretning (bind IX side 126 - 132). I det samme bind er gengivet omfattende afhøringer af de ni mænd, der skrev til kongen med opfordringen om at fyre landets regering og sætte en «upartipolitisk regering» ind i stedet.

Under afhøringen af A.P. Møller blev hans tale fra Studenterforeningen den 8. november 1942 citeret af Rasmus Hansen (den senere socialdemokratiske forsvarsminister), som kaldte talen et angreb på folkestyret. Rasmus Hansen tilføjede: «De bruger ikke direkte udtrykket, men Deres Karakteristik gik jo i Virkeligheden ud paa, at Folkestyret var et raaddent System. Jeg har her Talen, saaledes som den blev offentliggjort i «Berlingske Tidende» efter Deres Manuskript. De taler om, hvorvidt Dovenskab er et særligt fremtrædende Træk hos Befolkningen her i Landet og siger, at vi er maaske, naar alt kommer til alt, heller ikke synderlig belemret med Ladhed...» og nu citerer jeg ordret:

«Deri har Sociallovgivningen - støttet af Lønpolitikkens Skrue uden Ende - dog i de seneste Aartier skabt en sørgelig Forandring. Ved Siden af sine gode Virkninger har den sat Lediggang og Fidusmageri i System og gjort Understøttelser til en udbredt Levevej.»

Rasmus Hansen gør en hel del ud af den side af sagen under afhøringen, men kommer slet ikke ind på et andet væsentligt synspunkt i talen til studenterne 8. november 1942, som A.P. Møller i samme tale fremsætter umiddelbart efter angrebet på de arbejdsløse.

Det er A.P. Møllers påskønnelse af Hitlers bog «Mein Kampf», hvor han på side 329 i den danske udgave skriver om «værneviljen, hvorpå et folks kraft består». Her tilføjede A.P. Møller i sin bedømmelse af Hitler, at «deri har han ret, som i saa meget andet.» Om A.P. Møller nu har haft «Mein Kampf» som natbordslæsning, eller det blot er et citat fra bogens slutord, der skulle markere, at skibsrederen fulgte med tiden, er ikke til at vide. Men det var en afslørende udtalelse fra landets rigeste og mægtigste mand at hylde Hitler og en bog, som nazisterne næsten betragtede som deres bibel, hvor racisme og krigshetz er de bærende elementer.

Med A.P. Møllers tidligere meritter i 1920 og 1940 ser det ud til, at talen i Studenterforeningen i 1942 var en naturlig videreførelse af nogle reaktionære holdninger. På dette tidspunkt gik det stadig godt for Hitlers hære rundt om i Europa. Da vanskelighederne meldte sig i 1943, vendte A.P. Møller på en tallerken, og i de allersidste måneder af besættelsen, søgte han at pynte på den krakelerede facade ved at blive kautionist for den danske stat ved køb af våben i Sverige til den borgerlige del af modstandsbevægelsen.

De tre millioner kroner, skibsrederen kautionerede for i Sverige, blev aldrig indfriet. Den danske statskasse betalte skam den svenske regering for dets udlæg til maskinpistoler.

Tilbage til nyt ugebrev - Tilbage til Index - Læs også: Saxo Bank direktør Lars Seirs kommentar til Johnny Larsen.