|
EU
kræver pensionsvalg Det er et frit valg mellem 117 forskellige måder at
blive snydt på, så vandet driver. Op til sommerferien 2010 kom gennembruddet for det såkaldte
frie pensionsvalg i Danmark. l første omgang er det kun den særlige
pension, SP'en, der skal liberaliseres. Men de andre
arbejdsmarkedspensioner - efterløn og folkepension mm. - vil med
sikkerhed følge efter. Det er regeringens erklærede målsætning og det
var det Løkke Rasmussen fortalte befolkningen i sin
nytårstale
2010 - 1011. For arbejderen, der står med sin opsparede pension i hånden,
er det et frit valg mellem 117 forskellige måder at blive snydt, så
vandet driver. Børsmarkederne er ikke for den lille mand. Det behøver
man blot at kigge over Øresund til Sverige, eller dreje hovedet den
anden vej og kigge til Storbritannien, for at overbevise sig om. I begge
lande er der indført pensioner, hvor alderdomsforsørgelsen er afhængig
af dit held som spekulant. Og her fortæller tallene deres egen
historie: Næsten halvdelen af
pensionen er tabt. Men hvorfor skal denne liberalisering af pensionsmarkedet
absolut sættes i værk trods alle advarsler? Svaret kan man finde ved at grave tilbage i de meterhøje
bunker af papirer fra EU. l 1997 udgav EU-Kommissionen en grønbog,
"Supplerende pensioner i det indre marked". Her sætter EU for
alvor liberaliseringen af pensionsmarkedet på dagsordenen. Og her kan
man uden omsvøb læse, at et vigtigt formål med denne liberalisering
er at skaffe mere risikovillig kapital til erhvervslivet i EU. De samlede pensionsfonde udgjorde i 1997 for hele Unionen
1198 milliarder EGU, eller knap 9000 milliarder danske kroner! Det er
naturligvis ikke uden betydning for EU's finansielle styrke, hvis disse
penge frigives fra de snærende begrænsninger, som de tidligere har været
pålagt. Og det er netop, hvad der sker. Men liberaliseringen har også en anden konsekvens:
Tidligere tog bankerne risikoen ved at operere på de finansielle
markeder. Indimellem, når markedet kollapsede tabte de mange penge. Men
bankerne har enorme reserver til at dække tab. I dag overtages denne risiko ved markedet i stadig højere
grad af den lille mand. Vi ser det i den igangværende liberalisering af
pensionsmarkedet, hvor den enkelte må tage skraldet, mens banken hæver
sit gebyr uden nogen risiko. Men vi ser også denne tendens på andre felter. Et
eksempel i aktieoptioner som en del af lønnen. Eller tendensen til at
arbejdere bliver "små selvstændige" med et momsnummer, der
kan etablere sig som underleverandører til en virksomhed. Det er godt skjult. Det kaldes "individuel
frihed" og "retten fil at være sin egen lykkes smed."
Men det er ikke andet end nutidens mere avancerede metoder til at vælte
krisens byrder over på arbejderklassen. |