En politikers livslinie er, som alle andre menneskers, privat. Omvendt er en politiker en offentlig person, og der vil ofte være interesse for at kende politikerens baggrund i form af familie, opvækst, uddannelse og karriere.

1965:

Da jeg var 12 år udviklede jeg et spil på baggrund af Matador som jeg kaldte "Samfund". For mig var det uinteressant at forsøge at købe og sælge bygninger, Jeg ønskede et rigtigt samfund, og jeg indarbejdede institutioner og opfandt politiske partier.

Selvom jeg værner om mit private liv, erkender jeg også det rimelige i, at offentligheden kender min baggrund for at være Venstres leder og for de synspunkter, jeg står for.

1987 - 1992:

Efter folketingsvalget i september 1987 blev Anders Fogh Rasmussen den 10. september udnævnt til ny skatteminister. Han var skatteminister frem til 19. november 1992. Med godt fem år og to måneder i den varme stol er Anders Fogh Rasmussen den, som har været skatteminister længst tid, siden skatteministeriet blev oprettet. I løbet af disse fem år skete der ret markante Ændringer i skatteministeriet, og den nye skatteminister lagde fra starten en klar ideologisk profil i sin skattepolitik.

I december 1990 blev Anders Fogh Rasmussen dobbeltminister, da han foruden skatteminister også blev økonomiminister. Som økonomiminister var Anders Fogh Rasmussen Danmarks forhandler om Den Økonomiske og Monetære Union under den regeringskonference, som førte til Maastricht-traktaten.

Den 18. november 1992 besluttede Anders Fogh Rasmussen at gå af som minister. Årsagen var, at der fra repræsentanter, som dækkede et flertal i Folketinget, var fremsat krav om, at han burde gå af. I stedet for at tage en afstemning i folketingssalen, valgte Anders Fogh Rasmussen selv at træde tilbage, fordi han ikke ville sætte den borgerligt-liberale regerings liv på spil. Og næste dag trådte han ud af regeringen.

Baggrunden for balladen var en rapport fra en kommissionsdomstol, som Anders Fogh Rasmussen selv havde foranlediget nedsat. I rapporten blev han kritiseret for at have givet Folketinget ufyldestgørende og ukorrekte oplysninger om visse dispositioner i skatteministeriet. Anders Fogh Rasmussen var ikke enig i kritikken, men valgte at påtage sig ansvaret uden kampafstemning i Folketinget.

En banal sag om, hvorvidt 35 millioner kroner skulle bogføres i det ene eller det andet år, blev kimen til balladen. Jeg kunne have fået ekstra bevillinger i finansudvalget, men jeg lagde pres på systemet for at overholde budgetterne. Det kan have fået embedsmændene til at flytte bevillinger fra det ene år til det andet. Jeg fik at vide, at der ikke var problemer med deres forslag til bogføring, men så kom der anonyme udtalelser fra embedsmænd om, at den form for regnskabspraksis var ulovlig. Sagen udviklede sig til et spørgsmål om, hvorvidt der var begået ulovligheder på mit ansvar.

Forhistorien er kort den, at Schlütter få år forinden havde igangsat en afbureaukratiseringsplan af ikke mindst skatteadministrationen. Det benyttede Finansministeriet til at smugle forslag ind om, at hele skatteadministrationen skulle statsligøres samtidig med, at der skulle gennemføres en kraftig beskæring af administrationen. Jeg havde fra min første dag som skatteminister haft en ambition om at opbygge en ligeværdig partner til Finansministeriet. Jeg tog imod udfordringen om at spare 5000 mand, men ville ikke gå med til en statsliggørelse af skatteadministrationen. Det brød man sig ikke om i Finansministeriet.

Da Schlütter senere på sit kontor takkede mig for samarbejdet i regeringen sluttede han af med ordene: "Ja, det kan jo være, at du i virkeligheden går i redningsbåden i god tid, før skibet går ned."

Han vidste, at Tamil-sagen kunne føre til regeringens fald og gjorde sig ingen illusioner.