|
Vi bliver stadig flere der siger nej, skriver typograf Mogens Weile i denne skylle til det politiske Overdanmark. Der er noget galt i Danmark. Dybbøl
Mølle maler helt ad helvede til. Sådan lyder en strofe i en sangtekst,
som John Mogensen for år tilbage gjorde til en landeplage. At sangerens
budskab skulle blive en konkret virkelighed i dag havde ingen drømt om. Ingen, absolut ingen dansker med respekt for sig selv er uden kendskab til nationens almene tilstand. Alle ved, at vi er verdensmestre i økonomi, Europamestre i fodbold, at 49,3 % stemte ja - 50.7% stemte nej til unionen. Alle ved vi, at 700.000 danskere er kørt ud på et sidespor, 300.000 er kasseret som arbejdsløse med meget begrænsede muligheder på deres egen skæbne. Med levebrødspolitikere, erhvervsledere og fagbosser som foregangsmænd for udviklingen - og imod flertallets ønsker - er umoralsk, usocial og usolidarisk adfærd skyllet ind over landet. Organiseret, økonomisk kriminalitet, lovlige fradragsfiduser og bevidste skatteunddragelser hører til dagens orden. Virksomhedsnedlæggelser, fusioner og konkursrytteri, rotterede- og ejendomsspekulationer osv. er borgerskabets nye idealer. Nordisk Fjer skandalen, 6. juli Bankens krak, valutaspekulationer, tamil-sagen, gebyrsagen, Riskær Pedersen og senest Hafnia-skandalen er alle gode eksempler på det "bedre borgerskabs" nye normer og regler for lov og orden. Progressive politikere med visionerne i behold råber nu vagt i gevær. Folkestyret er i fare, advarer de. Der skal rettes op på det demokratiske underskud, siger de. De politiske partier og deres partiforeninger er i krise, klager de. Andre - de såkaldt "ansvarlige" - påstår i lyset af deres ophøjethed, at flertallet er dumme og uvidende. Nej, vælgerne er hverken uvidende eller dumme. De har blot gennemskuet bedraget og den politiske kommercialisering. Vælgerne gider ikke længere, at politikerne køber dem som var de snørebånd og sælger politik og livskvaliteter i pakker uden indhold. Der er noget galt i Danmark, synger vælgerne. Vi, flertallet, vil ikke længere passivt se på, at vore sønner og døtre forulempes og forsumper i politisk bestemt arbejdsløshed og misbrug. Vi, flertallet, vil ikke længere se på, at vore forældre, som skabte velfærdssamfundet, ligger døende hen på upersonlige politisk besluttede plejeanstalter og dødshospitaler i armod og ensomhed. Vi erhvervsdygtige vælgere vil ikke finde os i at skulle se frem til at blive kasseret som omkostningsfordyrende og udslidt arbejdskraft pga. stigende krav om den størst mulige forrentning af den investerede kapital. Situationen netop nu kræver en omfattende og seriøs samfundsdebat befolkningsgrupperne imellem. Bl.a. for at styrke de positive kræfter, som allerede er i gang med at udfylde det visionære tomrum, som er opstået efter sammenbruddet i det gamle socialdemokratiske formyndersamfund og det nye borgerlige Danmarks ulige fordeling og menneskefjendske resourcemisbrug. Forstår de valgte og ansvarlige ledere ikke disse signaler, vil stadig flere sige nej, og flere vil synge med på John Mogensens desværre i dag alt for aktuelle sang. Der er noget galt i Danmark.
|
