Indlæg i Ballerup bladet efter folkeafstemningen i 1972

Kampen mod EF efter 2/10  

Det er ikke mærkeligt, hvis mange modstandere af Danmarks indlemmelse i EF er desillusionerede efter et JA, der blev resultatet af folkeafstemningen. Debatten op til folkeafstemningen har i alt for høj grad drejet sig om den ene dato. Deri gennem har det indtryk bredt sig, at folkeafstemningen betød en endelig afgørelse. Resultatet er blevet, at modstanderne i vid udstrækning føler sig lammede.

For VS har det været afgørende ikke at bidrage til en sådan desillusionering af EF - modstanderne. Bl.a. derfor har vi under hele debatten slået på, at afgørelsen den 2. oktober ikke var en endelig afgørelse, at folkeafstemningen uanset dens udfald kun var begyndelsen til kampen. En folkeafstemning afskaffer ikke klassekampen.

Arbejderne skal forsætte kampen

Efter folkeafstemningen lægger vi stor vægt på, at selv om storkapitalen og dens forskellige håndlangere fik skræmt et flertal til at stemme JA, var der dog et flertal af nejstemmer i udpræget arbejderkredse, f.eks. i Ballerup-Måløv kommune.

Det viser ligesom de mange prøveafstemninger på arbejdspladserne, at arbejderklassen er imod EF. Et flertal af arbejderne har ikke ladet sig skræmme. Den kampvilje - arbejderne derigennem har vist - er der vidtrækkende perspektiver i. Det afgørende må nu være at arbejderne ikke mister troen på, at det kan nytte at kæmpe. Klassekampen vil fortsætte.

Var det den lyse trontale?

Vores indlemmelse i EF vil vanskeliggøre kampen. Vi har allerede set, at den ”lyse” trontale, J. O. Krag havde lovet vælgerne, hvis det blev et JA til EF, tværtimod indeholdt angreb på arbejderklassens interesser. I trontalen sagde Krag bl.a.:  

At erhvervenes konkurrenceevne skal styrkes og bevares. At væksten i efterspørgslen skal afdæmpes væsentligt i de kommende år. At der skal gennemføres forbedrede afskrivningsregler for at fremme investeringstakten.

På jævnt dansk betyder det:

At arbejderne ikke skal have mere i løn, men bestille mere. At arbejdernes købekraft skal forringes. At storkapitalen skal have endnu bedre muligheder for at hobe kapital sammen uden at betale skat, så skatten i endnu højere grad skal betales af arbejderne og andre lønmodtagere.

Jo, den trontale var lys for storkapitalen. For arbejderne betyder den beskæring af realindkomsten, opskruet arbejdstempo, indgreb i vores muligheder for at tilkæmpe sig bedre lønninger, øget skattebyrde.

For lettere at få gennemført denne politik har J. O. Krag overladt sin post til  Anker Jørgensen. Og så er denne politik dog kun en forsmag på, hvad vi må forvente, jo mere vi bliver harmoniseret i EF.

Udbytning er ikke en naturlov

Men det er ikke en naturlov som tyngdekraften, at arbejdernes vilkår skal gøres dårligere til fordel for monopolerne og storkapitalen. Det er ikke en naturlov, at udbytningen skal blive grovere og grovere. Det er ikke en naturlov, at monopolernes magt skal blive større og større. Heller ikke i EF. Også i EF vil en bevidst arbejderklasse være i stand til at kæmpe for sine rettigheder.

Derfor må kampen mod EF føres videre

Kampen må forsætte gennem et aktionsfællesskab på tværs af landegrænserne. Danmarks indlemmelse i EF giver kapitalejerne mulighed for at overføre produktionen fra en strejkeramt virksomhed til deres virksomheder i andre lande. Derfor må der skabes aktionsfællesskab mellem arbejdere inden for samme koncern, uanset hvor dens virksomheder er beliggende. Danmarks indlemmelse i EF giver monopolkapitalen mulighed for at udbygge sit overnationale undertrykkelsesapparat. Derfor må kampen mod EF-staten fortsætte ved, at alle angreb på arbejderklassens interesser mødes med (lovlige) strejker, demonstrationer og lignende aktionsformer, som efterhånden vil udvide sig til en kamp for socialismen, og opløsning af det samfundssystem, der tillader udbytning af arbejderne

 

For: VS - Ballerup, EF-udvalget.

Tilbage til Artikelarkivets

Europa, Nyrup og Nice

 

   -      OG HUSK SÅ LIGE: at der  ikke er tale om et europæisk fællesskab, fordi  de 15 rigeste nationer rotter sig sammen i en union. Europa består af 51 nationer.     -      OG HUSK SÅ LIGE:  at der ikke er tale om et europæisk fællesskab, fordi de 15 rigeste nationer rotter sig sammen i en union. Europa består af 51 nationer.