Tidligere Ugebreve

Foghs stil har ikke alene skabt uro i Venstre, men stor bekymring hos den danske befolkning. Hans udenrigspolitik og Kasinoøkonomi har øget risikoen for mere terror, krige og splid i hele verden. Det skrev Ugebrevet Søndag Aften i efteråret 2006. Vi gentog det i januar og i november 2007. Og i 2001 advarede vi vælgerne om de konsekvenser det ville få/kunne få, hvis Fogh Rasmussen blev statsminister. Ugebrevet vil derfor op til det snarlige valg minde vælgerne om Foghs øvrige politiske aktiviteter og hensigter, og opfordre samtidig vælgerne - især dem der stemte ham ind - til nu at stemme Venstre og Dansk Folkeparti ud af Christiansborg. Det er der nemlig rigtig mange gode grunde til. Du finder dem i de indlagte link.

Jyllands-Postens Muhammed-tegninger skabte global krise og ødelagde Danmarks omdømme i udlandet. Tegningerne medførte boykot af danske produkter, afbrænding af danske konsulater og flag, og mange demonstranter mistede livet.

Foghs håndtering af sagen og boykotten har skadet dansk erhvervsliv, økonomi og omsætning, med stor risiko for at lønmodtagere i Danmark der mistede arbejdspladser.

Fogh Rasmussens matador-økonomi og hans gode ven i USA har skabt grådige spekulanter, ufinansieret overforbrug og finanskrise i hele verden.

Regeringen og DF med Fogh Rasmussen i front, sendte Danmark i krig i Irak uden FN-mandat og imod folkeretten. Krigen har – udover materielle ødelæggelser – kostet mere end 650.000 mennesker livet. Flere hundredtusinde er gjort til psykiske og fysiske invalide. Nu raser borgerkrigen i Irak.

Regeringen Fogh indførte en integrationspolitik sammen med DF, et parti, som FN rapportere, udenlandske medier og politiske talsmænd verden over beskriver som ekstremt højreorienteret. Læs mere: HER

Regeringens øvrige ministre, borgerlige politikere, deres ægtefæller og familiemedlemmer, samt  partimedlemmer med tillidshverv er fedtet ind i skandaler lige fra pædofili og fup - sygemeldelse til beviseligt miljøsvineri o.m.m. Læs mere: HER

Regeringen med Fogh i fronten har gennemført besparelser, som har tilsidesat en effektiv fødevarekontrol, folk er blevet syge af rådden mad, folk er døde af giftige frugter og flere giftige og kræftfremkaldende tilsætningsstoffer i maden er blevet tilladt af EU. Læs mere: HER

Regeringen med Fogh i front har gennemført besparelser og forringet social, syge- og sundhedssektoren. Regeringen har med besparelser og brugerbetaling forringet vores uddannelsesmuligheder, og vedtaget skattestop der øger uligheden. Læs mere: HER

Regeringen har og vil fortsat privatisere den kollektive befordring, hvor resultatet med private trafikselskaber angiveligt tilsidesætter passagerernes sikkerhed pga. nedslidt materiel og stresset personale. Læs mere: HER

Regeringen har og ønsker fortsat mere kontrol og skærpede rådighedsregler over for de arbejdsløse, selvom det reelt er arbejdsmarkedet, der ikke er til rådighed for de ledige. Generelt har regeringen gennemført en arbejdsmarkedspolitik, som forårsager hurtig nedslidning og utryghed. Læs mere: HER

Regeringen har indført skærpet kontrol med borgerne og foreslår en ny terrorlovgivning, som i sin konsekvens erstatter retsstaten med en politistat, hvor almindelige og ærlige borgere kan fængsles uden dommerkendelse, blive overvåget og betragtet som potentielle forbrydere. Læs mere: HER

Regeringen har vedtaget en kommunalreform, der skal være den centrale motor, hvor det kollektive ejerskab af offentlig virksomhed vil blive sat under politisk pres for at bane vejen for udlicitering og privatisering, og gøre andres elendighed til en profitabel forretning. Læs mere: HER 

Alt hvad gode tolerante danskere har opbygget i flere menneskealdre, alt det andre nationer har brugt som model for et godt samfund, som gav Danmark et godt omdømme har Fogh og DF ødelagt på bare 5 år, bl.a. på grund af fælles værdigholdninger. 

Nu må det stoppe.

Læs mere om din statsminister og hans politik på:
 

MW2 Net Tekst - nyheder side 130

Skattestoppet og rentefradragsretten er umoralsk og er samfundsøkonomisk ufornuftigt. Når staten gennem asocial skattelovgivning belønner og finansierer de økonomisk velfunderede befolkningsgruppers overforbrug og gældsætning på de svagere gruppers bekostning og uligheden fortsat øges, vil skattestop og fradragsregler være en tikkende bombe under den danske velfærdsmodel.

Den skattemæssige omfordeling, eller hunden der spiser sin egen hale - som fradragsretten er - bevirker et konstant stigende omkostningsniveau i form af højere priser og ejendomsvurderinger og modsvarende krav om højere lønninger, gebyrer og hovedløse besparelser. Konsekvenserne heraf har beviseligt svækket konkurrenceevnen, og er dermed årsag til erhvervslivet begejstring for import af billig arbejdskraft fra lavtlønslande, og Hjort Frederiksens arbejdsmarkedspolitik med aktivering af ledige der senere gives mulighed for ansættelse i deres gamle job med løntilskud, betalt med skatteborgernes penge.

Skattestoppet har - hvis stoppet fortsætter - den konsekvens, at de offentlige kasser og de kollektive velfærdsgoder til sidst ikke har økonomi til, at varetage almenvældets interesser til skade for hele befolkningens velfærd.

Når vores velfærd i den grad, som det har vist sig, yderligere er alvorlig truet af globalisering og  markedskræfternes "frie spil", uden demokratiske kontrol, må det være i alles interesse, at omkostningsniveauet effektivt sættes ned. Overophedningen i økonomien som følge af stigningerne er en farlig udvikling, som også Nationalbanken advarer imod. Det må politikerne kunne indse, at der skal gøres noget ved.

Det kan lade sig gøre, primært ved, at afvikle fradragsreglen, og hæve skatten på arbejdsfrie indkomster, samt forøge bruttoskatteprocenten, men det kræver politisk mod og vilje, men for mere end 90% af befolkningen, vil det være uden negative forandringer i levestandarden, tværtimod.

En ny skattepolitik må nødvendigvis følges op med supplerende lovgivning, som sikrer et mærkbart prisfald på vare og tjenesteydelser, og begrænsninger af de voldsomme stigninger på fast ejendom, både boligejernes bruttoydelse, demokratiet og folkestyret vil atter få mening.

Der vil utvivlsomt komme flere penge i stats- og kommunekasserne, opstå et godt grundlag for en behersket lønudvikling - eller slet ingen, som passende kan følges op med generelle og meget mærkbare skattelettelser på lønarbejde.

Konsekvens: fuld beskæftigelse, flere gode skatteydere, få medborgere på overførselsindkomst, og til alles bedste: råd til fornyelse af velfærdssamfundet  

Hvis regeringens forslag til en ny terrorpakke gennemføres, får vi i Danmark et politi udstyret med redskaber for overvågning af borgerne uden for demokratisk kontrol – et fundament til at skabe en stat i staten, som Stasi var i det tidligere DDR., hvor enkelpersoner reelt blev gjort retsløse.

En syg strategi
Terrorisme er hæslig. Flere steder i verden bliver grusom og systematisk vold anvendt mod civile for at magthavere kan opnå politiske mål. Terrorismens våben er frygt, og en syg strategi. Men sygdommen bekæmpes ikke ved at slå patienten ihjel, og demokratiet kan ikke forsvares ved at vi indskrænker det. Det gør regeringens rapport med 49 forslag til en ny terrorpakke.

Den mistænkeliggør solidaritet og politisk kritik ved at sammenkæde disse med terror. Den vil give politi og efterretningstjeneste yderligere magt til at kontrollere og overvåge borgerne.
Demokrati er retten til at være uenig og retten til at gøre modstand mod uretfærdighed og forsvare vores demokratiske rettigheder. Danskerne ved godt at det er den globale ulighed og manglen på demokratisk indflydelse, der skaber grobund for terror. Derfor skal vi ikke indskrænke borgernes frihedsrettigheder, men forsvare demokratiet - for at beskytte os mod terror. Det burde regeringen og deres embedsmænd også vide.

Sammenfald

For over 50 år siden skrev George Orwell  i sin roman ”1984”
citat:
Fra fødsel til død lever en Samfundsborger under Tankepolitiets konstante opsyn. Selv når han tilsyneladende er alene, kan han aldrig være sikker på, at han er det. Hvor han end opholder sig, om han sover eller er han er vågen, om han arbejder eller hviler, om han er i bad eller ligger i sin seng, kan han iagttages uden varsel, og uden at han selv ved det. Alt hvad han gør, er af betydning. De venskaber han slutter, hans fritidsbeskæftigelse, hans opførsel mod kone og børn, hans ansigtsudtryk, når han er alene, de ord han mumler i søvne, ja selv hans karakteristiske bevægelser bliver nøje studeret. Ikke blot virkelige forseelser, men enhver ekscentricitet, lige meget hvor ubetydelig den er, enhver ændring i hans vaner, enhver nervøs trækning, der muligvis kunne være et tegn på en indre kamp, vil blive opdaget. Ikke på noget område har han mulighed for at træffe et frit valg. På den anden side bliver hans handlinger ikke reguleret af love eller klart formulerede regler. I Oceanien er der ingen love. Tanker og handlinger, som hvis de bliver opdaget, medfører døden, er ikke officielt forbudt, og de endeløse udrensninger, arrestationer, pinlige forhør, fængslinger og opløsninger anvendes ikke som straf for forbrydelser, der virkelig er begået, men blot for at fjerne personer, som måske engang i fremtiden ville begå en forbrydelse. Citat slut.

Reelt er regeringens terrorpakkeforslag et skridt mod den totalitære stat, som Orwell skræmmende beskrev, hvor staten har uindskrænket magt og adgang til alle oplysninger om borgerne, i modsætning til retsstaten.

Det skrev Poul Henningsen en revyvise om da Danmark blev besat af Hitlers tropper i 1940:

Man binder os på mund og hånd

(revyen Dyveke i Riddersalen 1940)

Læs teksten klik her

Før i tiden var det almindeligt, at politikerne foreslog og folketinget vedtog reformer, som skabte lighed, fremgang og forbedringer for folket ude i samfundet. Det var vi var stolte over, og kaldte det den danske model, og velfærdssamfundet blev målt på den måde vi behandlede de dårligst stillede.

Siden 1981 er det støt og roligt gået den modsatte vej. Det fremgår af en analyse som Ugebrevet Søndag Aften’s ekspertudvalg ”Hvad fanden er meningen”, har foretaget.

Analysen afsløre, at lovgivningsarbejdet i Danmark siden murens fald i 1989, har skabt større ulighed, at lovgivning om øget kontrol og overvågning i fremtiden vil undertrykke borgernes frihed, og medføre ”østtyske tilstande” i Danmark.

Analysen viser også, at klassekampen - som vi troede var død - lever i bedste velgående, og praktiseres nu i stor stil ovenfra. Kampen for retfærdighed og lighed er blevet vendt 180 grader, og blevet til de riges kamp mod de fattige.

Ekspertgruppens konklusioner er:

-         at VCO partiernes strukturreform med kommunesammenlægninger og nye regioner, vil medføre nye rutiner på de offentlige arbejdspladser, at reformen vil medføre nedlæggelser af sygehuse og lukning af skoler, og yderligere besparelser og nedskæringer af de offentlige ydelser.

-         at struktur- og kommunalreformens formål er at skaffe større råderum til udliciteringer af den offentlige service og de kollektive goder, til øget privatisering og salg af statens og kommunernes ejendom.

-         at den nye reform ikke er folkets projekt, men regeringens og Fogh Rasmussens fundament til oprettelse af en minimalstat, efter samme koncept som blev en katastrofe for befolkningen i New Zealand.

Valget den 15. november er ikke et folketingsvalg, men et afgørende valg om velfærdssamfundets fremtid, og om et ja eller nej til den danske model.

Derfor er det vigtigt, at fravælge regeringens kandidater i lokalsamfundet. I mere end ti år, har de talt om at bevare velfærdssamfundet, samtidig har de gjort alt for at ødelægge det.

Husk det når du skal vælge den 15. november.

læs også: vildspor 

Mere kontrol med de ledige

Altid lyder det officielt, at det skal være mere attraktivt at arbejde, og det vil beskæftigelsesministeren bidrage til at det bliver. Partnerskabsaftaler mellem en kommune og en virksomhed kan være et nyttigt redskab til at nå fælles mål, er det seneste påfund. Men virkeligheden er jo, at der ikke kommer en eneste arbejdsplads mere ud af hans bestræbelser end at forringe forholdene, for dem der er ledige. Vi får heller ikke flere job, og slet ikke fuldtidsjob til overenskomstmæssige lønninger, så længe de ledige udbydes til aktiveringsarbejde med løntilskud, eller ved at en regering skærper rådighedsreglerne og kontrollen med de ledige.

Regeringen og Hjort Frederiksen har siden han blev minister lovet at begrænse ledigheden, men konsekvensen af deres politik er, at antallet af både midlertidige og permanente arbejdsløse er vokset, og flere ledige er, via absurd AF-aktivering, private aktørvirksomheder og jobbankordninger kommet ud i den anden ende, tvunget til at tage arbejde til den halve løn til stor fordel for arbejdsgiverne.
Lønmodtagerne og fagbevægelsen må derfor forlange, at regeringen tager politiske initiativer, der sikrer en øget beskæftigelse og angribe ledigheden frem for de ledige.

Løgn og bragesnak
En regeringstanke var og er, at hvis man beskærer de arbejdsløses muligheder for at modtage dagpenge, så kommer de nok i arbejde igen som fuldtidsansatte. Løgn og bragesnak, fx er der ikke kommet flere fuldtidsstillinger på arbejdspladserne, fordi man fjernede muligheden for at modtage supplerende dagpenge. Tværtimod medførte begrænsningerne de lediges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet som fuldtidsansat.

For arbejdsgiverne er ledighed en nødvendighed
Hvis der var mulighed for fuldtidsarbejde til alle, hvorfor skulle fx deltidsloven så gennemføres i 2003, var formålet mon ikke, at arbejdsgiverne skulle kunne få mulighed for lettere at tvinge de fastansatte på midlertidig deltid i dårligere tider.

Var virkeligheden med bl.a. deltidsloven ikke, at regeringen åbnede døren op for flere tilskuds- og deltidsjob, og forhindrede fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne i at tage hånd om situationen gennem allerede eksisterende aftaler i overenskomsterne.

Uden vores historie bliver vi dummere

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen, søndag den 13. februar 2005)

Egoisme affødt af utryghed. Underlødig politisk propaganda. Trusler om mere straf og øget kontrol. Højrefløjens nedskæringer i folkeskolen i midtfirserne gav bonus og et flertal til VKO i 2005. 

Havde vælgernes læsefærdigheder været i top, var Fogh aldrig blevet statsminister, så havde flertallet taget afstand fra hans platte mediemaskine i valgkampen, og gennemskuet VKO's mangel på politisk substans.

Havde VKO's vælgere fået en ordentlig historieundervisning og viden om, hvordan anderledes tænkende blev gjort til syndebukke i nazi Tyskland i 30'erne, var den fremmedfjendske integrationspolitik aldrig blevet gennemført.

Havde de der gav højrefløjen deres stemme fået en tilstrækkelig undervisning i fagbevægelsens historie og 100 årige kamp for velfærdssamfundet i skolen, havde Foghs  "Fritvalg-tanker" aldrig fået et ben til jorden.

Havde flertallet bare kunnet læse og forstå og tolke konsekvenserne af de svære ord:  "markedsgørelse", "udlicitering" og  "privatisering", så ville A. Fogh & co. ikke eksistere i dansk politik.

Lad os sammen gøre den drøm til virkelighed næste gang. Nu skal der arbejdes videre for et Danmark vi kan være bekendt.  

 Mogens Weile

VK regeringen og Dansk Folkeparti har ført Danmark ud på en glidebane, som ødelægger velfærdssamfundet. Danmark har mistet anseelse internationalt som et demokratisk land, der solidarisk tager hånd om de fattige i verden.

Den borgerlige regering har påbegyndt et opgør med den solidariske skattefinansierede samfundsmodel; et opgør, der som et masseødelæggelsesvåben indtil nu har ramt de ældre, børnefamilierne, de uddannelsessøgende, de ledige, de syge, flygtninge og indvandrere og de beskæftigede gennem en forringelse af arbejdsmiljøet.

Det sker under dække af et skattestop, der gør de rige rigere, og de fattige fattigere.

Finanslovsforslaget 2005

Hvis man lægger VK regeringens fire finanslovsforslag ved siden af hinanden, lader det sig slet skjule, at den seneste adskiller sig markant fra de tre foregående:

efter tre finanslove med grove nedskæringer på miljø og velfærd, præsenterer regeringen nu et finanslovsforslag med små gaver til udvalgte grupper - nøje udmålt efter princippet:

Flest mulige stemmer for pengene  efter det amerikanske Tv-shop princip.

Regeringen skal ikke bedømmes på den nye valgfinanslov. Den skal bedømmes på sin samlede indsats, siden den kom til magten. Og her er der tale om at fodre hunden med sin egen hale!

På børneområdet har det allerede vist sig, at løfterne ikke kan holdes inden for beløbsrammen på 100 mio. kr.

På efter- og voksenuddannelse er der blevet skåret 4-500 mio. kr. om året. Nu tilfører regeringen området 100 mio. kr. om året

De ældre har endnu ikke set noget til de 500 mio. kr. som Venstre lovede til ekstra hjemmehjælp ved sidste valg. Tværtimod er der i dag færre hjemmehjælpstimer pr. ældre, end da regeringen trådte til.

På folkeskolen er der skåret med næsten 500 mio. kr. årligt, hvis man korrigerer for elevtallet, mens børnepasningsområdet har mistet en mia. kr. I begge tilfælde langt mere end det nøje afmålte stykke valgflæsk, som regeringen nu tilbyder, og sådan kan man blive ved område for område.

Det  rene Fogh, Thor og humbug

Finansloven 2005 er ikke andet end en lille luns af tidligere nedskæringer, som nu ”gives” tilbage. Det er det rene fup og humbug.

Troen på fællesskab og omsorg er afløst af ”noget for noget”. Der er sket indskrænkninger af den enkeltes frihed, og mange borgere har fået minimeret eller frataget opnåede rettigheder. Den frie forhandlingsret på arbejdsmarkedet er blevet angrebet. Under dække af en ny kommunalreform, vil Fogh gennemføre Minimalstaten – efter New Zealandsk model – hvor fanden tager de sidste.

Regeringens beslutning om, uden om verdenssamfundet og i strid med folkeretten, at erklære krig mod et andet land, Irak, er med til at øge terrorhandlinger og hadet mellem verdens folkeslag og gør vores fælles verden mere usikker. Den kurs regeringen har sat må stoppes. Der må skabes et folkeligt grundlag for en anden politik og et andet folketingsflertal. Fyr Fogh den 8. februar.

læs også: "frit valg" regeringen på vildspor

Det moderne individualistiske samfund, hvor enhver er sig selv nærmest, fremmer psykopatisk adfærd, skriver Kristeligt Dagblad efter at have talt med flere eksperter.

Man regner med, at op imod 200.000 danskere har karaktertræk, der hører ind under psykopatbegrebet. Når der for tiden er øget fokus på psykopati, skyldes det, at det er blevet bredt accepteret at opfatte sig selv som centrum i verden uden ansvar for fællesskabet og for andre mennesker, skriver bladet.

Vores tid er præget af grådighed og griskhed, og der er etableret en kultur, som er hæmningsløs, siger dr.teol., filosof og virksomhedskonsulent Mogens Stiller Kjærgaard til bladet.

Det stod skrevet i Kristeligt Dagblad den 22. april 2004.

Den 24. juni vedtog et snævert flertal af folketings medlemmer hæmningsløst en ny kommunal strukturreform uden hensyn til de kommunale fællesskaber, og uden at oplyse om de økonomiske konsekvenser.

Når reformens økonomiske konsekvenser ikke kom til borgernes kendskab, skyldes det at reformen alene skulle gennemføres af ideologiske årsager. Det er klart, har Hjort Frederiksen sagt, i dag er kommunerne ikke store nok til at udbyde opgaverne og til at skabe interesse blandt private leverandører. Det forsøger vi i høj grad at ændre på med den ny strukturreform.

Hvis frit valg skal have mening, skal der være noget at vælge imellem, udtalte Jens Rohde til Ritzaus Bureau.

Herefter er der ikke længere tale om en kattelem for kommunerne, men en åben ladeport for regeringens og Hjort Frederiksens ønsker om mere privatisering og udlicitering af de centrale offentlige serviceydelser, og vi kom et skridt nærmere Foghs minimalstat.

I gamle dage gennemførte man i Folketinget reformer for at skabe forbedringer for borgerne. Den borgerlige regering gør det modsatte. Den skaber flere arbejdsløse og udvider kundegrundlaget for aktiveringsindustrien. Den tilbyder – ulovligt – virksomhederne nye medarbejdere med løntilskud. Den vedtager skattestop, den giver skattelettelser til dem på øverste hylde og vedtager reformer, som begrænser vores mulighed for at udvikle et bedre velfærdssystem.

Sikkert er det, at den nye strukturreform skaber yderligere forringelser for de ledige, for de lavtlønnede og andre udsatte befolkningsgrupper og stor utryghed i ansættelsen for 650.000 kommunalansatte.

Der må da snart komme andre frie valgmuligheder.

læs også: "frit valg" regeringen på vildspor

Kort fortalt er EU ikke de europæiske lønmodtageres union. EU er en overnational aftale for halvdelen af det europæiske erhvervsliv, som sikre kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed.

Formålet med EU er at sikre at kapitalen og virksomhedernes vareproduktion og handel kan foregå for den laveste omkostning og til den højst mulige fortjeneste.

I de enkelte medlemslandes parlamenter er det politikernes væsentligste opgave – af hensyn til konkurrenceevnen - at begrænse erhvervslivets og virksomhedsejernes udgifter til de kollektive, sociale og offentlige ydelser til befolkningerne.

En fællesnævner for processen og systemet hedder skattefrihed og tilskud til producenterne, harmonisering, privatisering og profitmaksimering.

Den 18. maj 1971 ved folketingets forespørgselsdebat om Danmarks optagelse i ”De europæiske Fællesskaber” forsikrede et bredt flertal i Folketinget den danske befolkning, at betingelserne for optagelse var, at Danmark i al fremtid ville og kunne bevare sin selvstændighed vedr. social- og skattepolitikken. Bl.a. sagde Ivar Nørgaard (S): ”at det er så afgjort, hverken Socialdemokratiets ønske eller forestilling, at fællesmarkedet skal bestemme fordelingen mellem skat og løn og profit, mellem høje og lave indtægter, altså fordelingspolitikken her i landet, så vil vi slet ikke være med”.

Fhv. statsminister den konservative Poul Schlüter sagde dengang: ”Fællesmarkedet bør ikke kunne træffe bindende beslutninger der griber ind i vores social og skattepolitik”

Per Federspiel (Venstre): ”Det overlades fuldstændigt frit til det enkelte land, hvordan social og skattepolitikken tilrettelægges”.

Niels Helveg (Radikale Venstre): ”forudsætninger for medlemskab er, at vi suverænt selv bestemmer og er herre over, hvor meget vi betaler i skat, og hvordan skatten fordeles”.

Derfor stemte et snævert flertal ved folkeafstemningen i 1972 Ja til ”fællesmarkedet”

Tirsdag den 1. juni 2004 vedtog EU's social- og beskæftigelsesministre et dokument, der i sit indhold kræver, at Danmark afskaffer den danske efterløn.

I EU - Kommissionens oprindelige formulering hed det, at Danmark skal arbejde for en "virkeliggørelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder fjernelse af bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især efterlønsordningen".

Imidlertid fik Fogh Rasmussen og co. i sidste øjeblik pillet de sidste to ord ud af EU-beslutningen., der direkte nævner efterlønsordningen. Det ændrer dog ikke noget på indholdet og konsekvenserne af EU's beslutning.
Når dokumentet på et tidspunkt skal bruges i den praktiske politik i den nye traktat, så vil det være EU-Kommissionens oprindelige papir, der er retningsgivende for, hvordan teksten skal tolkes.
Ganske vist har EU ikke i øjeblikket kompetence til at forlange at Danmark skal fjerne efterlønnen. Men hvis en ny forfatning gennemføres som tiltænkt, overtager EU den formelle kompetence på social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Til den tid vil EU-Domstolen så kunne afgøre, hvordan EU-dokumentet skal tolkes. Og her vil EU-Kommissionens oprindelige papir uden tvivl afgøre sagen.

Når Fogh fik fjernet ord i dokumentet er det naturligvis fordi regeringen er bange for, at den oprindelige formulering kunne give nogle - for ja-siden - meget uheldige reaktioner hos vælgerne i valgkampen op til 13. juni.
Der er nemlig ikke nogen politiker i Danmark, der ærlig tør fortælle, at efterlønnen skal afskaffes, for så mister de deres arbejde. 

I EU's dokument, "Skærpet gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi" opfordres Danmark også til at gennemføre en revision af overførselsindkomsterne, så lavindkomstgrupper "får et større incitament til at arbejde". Oversat til dansk betyder det, at de sociale ydelser skal sænkes, så der bliver større forskel mellem den sociale ydelse og mindstelønnen.

Velfærden i Danmark vedrører os alle. Den har betydning, når vi bliver arbejdsløse, gamle, syge, eller på anden måde bliver afhængig af andre. I vores system har man unddraget visse områder fra markedskræfternes frie spil. Vi har opbygget et velfærd, med solidarisk fordeling og baseret på skatter. Hvis Danmark ikke står fast her, vil vi fremover opleve endnu større ulighed og marginalisering af stadig flere befolkningsgrupper.

I EU vil det grundliggende anderledes. EU og tilhængerne vil indrette et europæisk samfund med en mindre offentlig sektor og ønsker markedskræfterne (jungleloven) til at fungere på alle områder. EU vil have, at vi skal privatforsikre os, hvilket aldrig vil være til fordel for de dårligst stillede. Forsikringssystemet passer som fod i hose til det indre marked, hvor man skal kunne "bevæge sig frit" og tage sine sociale forsikringer med sig. Derfor presser og truer EU det danske velfærdssystem. Fogh Rasmussen kalder det ”frihed til selv at vælge”

Den kommende nye traktat er dårlig for både danske og europæiske lønmodtagere og et groft brud på grundlaget for Danmarks optagelse i 1972. Vi er blevet og bliver taget groft ved næsen. Det bør vælgerne tage højde for, når der skal vælges blandt kandidaterne til EU parlamentet den 13. juni. Det bliver dem du vælger, der skal føre den nye traktat ud i livet.

Tilfældet Anders Fogh

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 9.april 2003)

Før folketingsvalget i 2001 beskrev Ugebrevet Søndag Aften de konsekvenser det ville få for os der bor i Danmark, hvis Anders Fogh Rasmussen blev statsminister, og advarede vælgerne mod at stemme borgerligt.

Advarslerne havde baggrund i den økonomiske og sociale nedtur vi oplevede i en 11 års perioden 1981 – 92, og i det inhumane menneskesyn de borgerlige kernevælgere og deres politikere traditionelt fører sig frem med. Konsekvenserne var forudsigelige, hvis den store ulykke skulle ske. Dog ikke, at han ville sende os i krig.

En borgerlig regering ville naturligvis fortsætte deres ideologiske korstog, og gennemføre de mærkesager de ikke nåede sidst de havde flertal.

De ville naturligvis genoptage klassekampen og maltrakteringen af fagbevægelsens fornuftige og demokratiske institutioner.                                              

De ville naturligvis gennemføre besparelser på alle de omkostningstunge områder, som begrænser virksomhedslejernes profit og aktionærernes udbytte, bl.a. med fornyet angreb på arbejdsmiljøreglerne, de ansattes tryghed, sikkerhed og sundhed ude på arbejdspladserne.

De ville naturligvis fortsætte med privatiseringer af det offentlige syge- og sundhedsvæsen og i den sociale sektor. Alle tiltag af forebyggende karakter ville blive stoppet, med det formål at gøre andres elendighed til en god forretning til den laveste omkostning. 

Gennemsnitstallet af borgere, som arbejdsgiverne har fyret side regeringen tiltrådte, er i øjeblikket 200 personer om dagen.

"Tid til forandring” – ”Frihed til selv at vælge” var Foghs slogan i 2001. Ja tak skal du ha` i dag kan det næppe blive værre.

Men at han - uden et mandat fra FN -  den 21. marts 2003 - imod folkeretten, trak Danmark med ind i USA's oliekrig mod Irak kunne ingen vide.   

Nu er det "tid til forandring" Foghs beslutning var både tragisk og perspektivløs. 

læs det gamle ugebrev i sin helhed: klik her

Ekstraudgave 21. marts 2003:

Nedenstående blev bragt i Ekstrabladet den 23. marts 2003. Alene overskriften fyldte 2,5 x 41 cm, vel nok den største overskrift til et læserbrev i hele avisens historie.

Fronterne er trukket op

Under folketingets debat i dag om Danmarks deltagelse i USA's krig mod Saddam Hussein og det Irakiske folk, kom VK - regeringens støtteparti "Dansk Folkeparti" under hårdt pres . Partiet politiske forsvarsordfører -  Straarup, blev mødt med massive angreb på spørgsmål fra oppositionen om hans troværdighed, kun nødtvungen ville udenrigsminister Per Møller (K) indrømme, at både han, V og K og forsvarsordfører Straarup, havde "Goebb'let", og misinformeret folketinget vedrørende den Norske statsministers holdning til krigen.

I den Norske regering er man ikke i tvivl. Krigen som USA  har iværksat, uden et fornyet FN - mandat, og uden er imod folkeretten. Konklusionen er, at krigen er ulovlig, og at den person eller nation der gør sig skyldig i ulovlige krigsforbrydelser kan - praksis viser skal -  udleveres og stilles for krigsforbryderdomstolen i Haag (læs Foghs holdning). Må dette blive de demokratiske krigsmodstanderes krav, når krigen er slut og  myrderierne er stoppet.

Et andet væsentligt spørgsmål var, hvordan det kunne gå til, at en tidligere Irakisk nervegaskrigsforbryder Al-Khazraji - som i sin tid måtte flygte fra Saddam - med "tålt ophold" i Sorø, uden politiets og det danske efterretningsvæsens opmærksomhed - få dage før USA's og Fogh Rasmussens angrebskrig - kunne flygte til det nordlige Irak? 

Det bliver interessant for demokratiet, Anders Fogh Rasmussen og "Dansk Folkeparti" og deres vælgere, om gasgeneralens nye rolle nu bliver, at han som "efterlyst terrorist" og i samarbejde med Danske, Britiske og Amerikanske tropper, skal lede  de militære styrker. I krigen imod folkeretten og terrorismen.

Mogens Weile

Læs Peter Skaarups og Dansk Folkepartis reaktion og uvidenhed på indlægget. Danmarks deltagelse i Irak krigen har nu kostet mere end 655.000 irakere livet.  Læs fakta om baggrunden for den norske beslutning om ikke at gå i krig, som helt tydeligt afsløre DF og Peter Skaarups fejlagtige vurdering af, hvad den norske statsminister mente om den ulovlige krig i Irak: http://www.aftenposten.no/fakta/innsikt/article2320247.ece

Læs også MW2 Nettekstnyheder: HER

 Og må fornuften og retfærdigheden så sejre til sidst.

Hiroshima - Nagasaki - Korea-krigen - Vietnam-krigen - 

Laos - Cuba - Chile – Libyen - Irak – Jugoslavien - Afghanistan.

 Og nu igen i Irak.   Iraks befolkning og erhverv.

Den flossede moral

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 29. februar 2004)

Der er åbenbart ingen ende på Fogh Rasmussens og regeringens ”køkkenbordsfilosofier” Har vælgerne og dansk erhvervsliv ikke snart fået nok.

Nu skal det i højere grad være op til virksomhedernes egen moral, hvad de betaler i skat. I hvert fald, hvis virksomheden er kommet på regeringens liste over dydsmønster-firmaer.

Fogh-regeringen har fremlagt sit Noget for Noget – program og dermed fortsætter regeringen sin moralske holdningsdebat på skatteområdet.. Et af regeringens forslag i moralkataloget er, at virksomheder, der en gang har vist, at de har orden i deres skatteregnskab - det har TDC ifølge Henning Dyremose i TV forleden - skal de fritages for effektiv skattekontrol.

Tanken er at ”ærlige” firmaer skal have mulighed for at nøjes med at indsende deres nøgletal, mens den efterfølgende kontrol af deres skatteforhold kan udelades. Gamle Mærsk Mc-Kinney Møller må slå kolbøtter af glæde.

I al sin enkelthed er hensigten i regeringens oplæg, at skattemyndighederne ikke skal gennemfører ligning af vitale dele af firmaregnskabet, og at minutiøs regnskabsaflæggelse til skattemyndighederne skal indskrænkes betydeligt .
Oversat til Dansk skal virksomhederne fritages for kontrol og betale lavere skat - de har jo bevist, at de har orden i sagerne. Noget for noget forklarer regeringen i sit udspil.
 
Vælgerne til venstre for Venstre kan ikke være i tvivl om, at sådanne privilegier vil betyde at flere offentlige ansatte skal spares ud i ledighed, og statskassen vil miste mange millioner kroner.

Noget for noget er i dette eksempel ikke andet end en blanco-check til de virksomheder der er gode til skattetænkning. Regeringen vil ikke lukke hullerne i skattelovgivningen, så hellere en skatteligning baseret på ”moral”. I sig selv fantastisk dumt, at komme med sådan et forslag i kølvandet på sagerne om TDC og Jyske Bank. Helt vildt bliver det at tænke på, at statsministeren for nylig udtrykte forundring, og med moralske opstød kritiserede de virksomheder der retmæssigt benytter sig af deres lovlige fradragsmuligheder.

Din politik hænger ikke sammen Fogh!

I alt har Fogh-regeringen opregnet 57 nye forslag i sit belønnings- og strafsystem. En række af forslagene er gammel vin på nye flasker. Men der er også trukket nye forslag op af hatten.
Regeringen foreslår også, at de ansatte på landets arbejdsformidlinger og kommunekontorer skal på en slags resultatløn, så de ansatte der skaffer ekstraordinært mange arbejdsløse i job, får en økonomisk præmie. Denne gevinst er hurtigt overset. Konsekvenserne af ”noget for noget” bliver flere ledige og flere kontrollerede borgere som Hjort Frederiksen kan sende ud i udsigtsløse aktiveringsprojekter til den halve løn. Ordinære job til overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold eksistere ikke. Den hastig stigende ledighed beviser det.

Din præmieuddeling er uanstændig Fogh!  

Menneskets mulighed

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 4. januar  2004

Majestætens nytårstale var rund og lagde ud med temaet - lad os tale sammen, for måske bliver man klogere af det. Sandt nok.

Sandt er det også, at hvert enkelt menneske har meget på hjerte og har en stor viden om livet i Danmark. Det er en god idé at lytte. Var mon majestætens tale møntet på statsministeren, som jo ikke kan beskyldes for at lytte til hvad folk i Brøndbyerne, Randers eller Ydre Nørrebro har at fortælle. De ved godt hvad de drømmer om, hvad der kunne være bedre og endog hvad der kunne være meget, meget bedre: et spændende arbejde, en passende løn, tryghed i ansættelsen, rige muligheder for kulturel, social og sportslig udfoldelse, en god bolig med den rigtige beliggenhed, adgang til det lokale sundhedscenter eller specialbehandling på et moderne sygehus, spændende og billig mad, løbende uddannelsesmuligheder og en fornøjelig snak med indvandrerne henne i nummer 17.

Folk ved godt hvad de ønsker sig til en begyndelse. Og når de første ting er virkeliggjort vil der ud af hverdagen udvikles nye perspektiver og afdækkes nye muligheder i menneskelivet, som kan realiseres via samfundet og egen indsats. Sådan kan det blive ved i en uendelighed. Det er menneskets mulighed. En faktisk og realiserbar mulighed - troen på det er afgørende. Og det er ikke særlig mystisk eller et utopisk projekt, selvom det har utopiske dimensioner.

En umulighed

Vi lever i Foghs Danmark - monarkiet Danmark, EU-Danmark, et borgerligt Danmark. Her lytter man ikke til folk.

Danmarks statsminister Fogh Rasmussen lytter hellere til? "En kollega fra Østeuropa", som fortalte om kommunismens diktatur. Han lytter hellere til Bush og hans propagandakontor i Det Hvide Hus, når denne beder om danske soldater og F16-fly. Han lytter hellere til markedet - og dets ubønhørlige signaler om en stram økonomisk politik. Og han lytter i betragtelig grad til Dansk Folkeparti, der kræver yderligere stramninger af indvandrerpolitikken.

Foghs nytårstale viste en statsminister der er trådt ind i anden fase af sin regeringsperiode. Talen var bemærkelsesværdig ved alt det den ikke handlede om. Kulturkampen var borte, det var det store slagnummer sidste år. Velfærdsreformen var der ikke en lyd om, selvom det er her regeringen siger, den har visioner. EU - Foghs mærkesag - blev ikke nævnt. Kun en gentagelse af kravet til indvandrerne om at de må forstå hvad de skal.

De store løfter var arbejde til alle! Ikke fordi Fogh vil gøre noget, for han vil blot vente på opsvinget, som han lovede er på vej. Og så skal vi uddannes: Det er min ambition, at vi danskere skal være blandt de allerbedst uddannede i verden. Og at Danmark i løbet af de næste ti år udvikler sig til ét af verdens absolut førende højteknologiske samfund, sagde Fogh. Og ikke et ord om de store nedskæringer på uddannelserne.

Det umuliges mulighed

Det er tykt opportunistisk - hvis man ikke siger noget, fornærmer man ikke nogen. Skal vi ikke tale pænt sammen, som majestæten sagde. Alliancen med Dansk Folkeparti nedtones af hensyn til valget. For Fogh er jo en folkets mand - der er jo ingen grund til at stille tingene skarp op for: Vi har afskaffet klassemodsætningerne, så vi danskere udgør et forenet folk, et samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab, sagde Fogh. Endnu engang forsøgte han at tale klassesamfundet bort, og bortforklare at der er forskel på rig og fattig - at gøre det umulige muligt. 

Vi danskere udgør et forenet folk, et samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab, sagde han. 

Venstre snød vælgerne

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 12. november  2003)

På et iscenesat pressemøde en fredag i august varslede finansminister Thor Pedersen besparelser på dagpengeområdet på over 800 millioner kr. ”Far er ikke vred – far er skuffet” - lød Thors indledning.

Tre måneder efter den 8. november 2003 var de vælgere der i 2001 stemte for den borgerlige regering med på Foghs glidebane - i godt selskab med alle de som havde stemt anderledes.

Ganske vist var Thors finanslovsbesparelser som regeringen og Dansk Folkeparti indgik forlig om skrumpet til 170 mio., men forliget var - trods løftebrud - en kendsgerning, og blev selvrost i pressemeddelelser fra beskæftigelsesministeren himself, ud over det ganske land.

Tre dage senere, blev hele manageriet taget af bordet igen, dagpengebesparelserne som skulle have givet 170 millioner kroner til statskassen, bliver nu dækket ved at trække på en overførsel (Thor tager af kassen) fra Hypotekbanken.

Forligets konsekvens ville blandt andet have betydet, at 600.000 lønmodtagere med en fast indtægt over 27.700 kroner om måneden ville komme i karantæne i op til fem uger ved ledighed. Denne ekstraskat tillod ”beskæftigelses” ministeren sig at kalde for ligestilling, eller var det ”frihed til selv at vælge” blot på et lavere økonomiske niveau.

Forliget rakte langt videre

Regeringens hensigt med finanslovsforslaget var nemlig at give lønmodtagerne med høj løn et vink med en vognstang om at melde sig ud af deres fagforening og A-kasse og i stedet tegne private arbejdsløshedsforsikringer. Hensigten var at de (med fast høj løn), som ville blive ramt af en karantæneperiode, når de bliver fyret af deres arbejdsgiver, ikke skulle have nogen som helst økonomisk tilskyndelse til at være medlem af en fagforening. Herved lagde regeringen ikke bare en bombe under A-kassesystemet og fagbevægelsen, men også under vores velfærd og sig selv.

Bomben under regeringen sprang tirsdag morgen da regeringen besluttede at afblæse forliget.

Regeringen valgte at lade sig ydmyge her og nu i stedet for at vente til næste folketingsvalg, og måske redde sin eksistens i første omgang. Men kronhjorten og regeringen har fået alvorlige horn i panden.

Matadorspil
En kendsgerning er, at regeringen er taget på fersk gerning i et enestående lovsjusk, som ikke alene kan forklares med Foghs leg med ”Matadorspil” eller ideologi. Udover de brudte valgløfter var man nemlig godt i gang med alvorlige indgreb i vore overenskomsters bestemmelser om afspadsering af overarbejde, akkord og akkordoverskud samt i dagpengereglerne i et stort misk-mask. Regeringens og beskæftigelsesministerens hensigter var og er så alvorligt for vores velfærd, at fagbevægelsen nu bør overveje at opsige fredspligten, som et nødvendigt redskab at have ved hånden, når vi har med en så vanvittig regering at gøre.

Det er godt for os alle, at forringelserne i dagpengeforslaget blev taget af bordet. Alle var vrede – kernevælgerne var skuffet. Men man skal ikke glæde sig for tidligt. Venstres politiske ordfører Jens Rohde truede allerede samme dag med at genfremsætte forslaget, hvis det bliver muligt, og vi ved jo, at regeringen også har haft kik på efterlønnen (og husk så! du bliver aldrig fyret, du vælger altid selv at forlade arbejdsmarkedet, og der er altid masser af job, hvis du vil arbejde gratis, eller til en ringere løn),  og de supplerende dagpenge. Rohdes trusler viser, hvad det er lønmodtagerne er oppe imod. Forslagene viste i hvert tilfælde klart, hvad det er regeringen ønsker.

Denne gang blev Venstre bange for at miste stemmer på grund af kritikken, og Fogh Rasmussen må derfor også høste det kæmpe nederlag, det var at trække forslaget tilbage. Et nederlag de borgerlige TV- medier snart vil forsøge at omskrive til en heroisk sejr.

Men spareforslagene på dagpengeområdet kommer tilbage. 

Skriv dig det bag øret, næste gang vi har folketingsvalg  og gør det umuligt.  

Velfærdsdebat, finanslov og kreativ bogføring

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 5. oktober  2003 og 5. april 2006)

En ny finanslov er på trapperne. Regeringens og Foghs hensigter er ikke til at tage fejl af.

Vores olieresurser forærer han A.P. Møller, og forgylder dem der i forvejen har mere end nok. Skattestoppet skal fortsætte til 2010 og vil øge uligheden i samfundet. Mere ”frit valg” til dem der har råd. Mere udlicitering og privatisering. Mere lov og orden – en samlet nedskæring på mere end 20 mia. kr., der vil få uhyggelige konsekvenser for hele befolkningen.

Minimalstaten truer

Flere stramninger over for uddannelsesområdet, udsatte grupper som ledige, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrer. Flere indgreb i fagbevægelsens, lejerbevægelsens og andre folkelige organisationers muligheder for at øve indflydelse. Regeringens målsætning er ganske enkelt at nedbryde alt hvad der er kollektivt, demokratisk og solidarisk, og indføre Foghs minimalstat.

Derfor er det afgørende, at lønmodtagerbefolkningen og fagforeningerne nu går i front og erkender, at den faglige kamp også er politisk og sætter dagsordenen og formulerer det fælles alternativ til det borgerlige Danmark.

Historiens største løgn i den økonomiske debat

Dansk økonomis største problem er ikke, at der bliver flere ældre. Det største problem er, at erhvervslivet ikke står til rådighed for 800.000 danskere med et arbejde til en løn de kan leve af. Her skal der gøres op med regeringens politik, og peges på at der findes andre muligheder end dem, regeringen propaganderer med i den offentlige debat. Påstandene om ”ældrebyrden” og ”manglen på arbejdskraft” kan klart afvises.

Løsningen på den såkaldte forsørgerbyrde er ikke, som regeringen og arbejdsgiverne bilder os ind, at vi skal arbejde mere, at produktionen skal sættes i vejret og efterlønnen afskaffes. Det er slet ikke nødvendigt. Pengene er der, industriens overskud er steget fra 3 procent af omsætningen til 7,5 procent. En stigende del af overskuddet udloddes til aktionærerne. Tidligere var det én procent - i dag er det tre procent. Og 800.000 i den arbejdsdygtige alder står til rådighed.

Påstandene om at vi kun kan fastholde velfærden i fremtiden, hvis vi skærer i den her og nu, hvis alle arbejder mere og længere, og hvis vi selv sparer op til alderdommen, skal afvises.

Diskussionen må rejses overalt hvor folk færdes: Hvad er det for et samfund vi vil have. Er det et samfund der bygger på egoisme, tvang og fremmedfrygt, hvor ”fanden tager de sidste”? -  eller et samfund der bygger på solidaritet og lighed, hvor vi deles om arbejde og velfærd, og løser samfundets og verdens problemer uden ulovlige krige, underlødig højreorienteret propaganda og kreativ bogføring, men gennem en seriøs holdningsdebat og demokratiske beslutninger?

Det handler om at træffe de rigtige politiske valg, og undgå Fogh Rasmussens glidebane

Far er skuffet, far er på vej ud

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 25. august  2003)

Uddrag af folketingsdebatten 10. september

Samtidig med en stigende arbejdsløshed vil regeringen spare 700 millioner kroner på dagpengene. Bankerne forærer man til gengæld 400 millioner kroner. Det fremgår af det forslag til finanslov, som ”ved et tilfælde” blev offentliggjort fredag den 22. august.

Finansloven er regeringen i en nøddeskal. Der skæres på SU'en, dagpengene, hos børnefamilierne og på boligstøtten. De mange penge gives blandt andet til bankerne, som jo ellers har vist sig at have kæmpe overskud.

Over halvdelen af landets kommuner har meldt, at der bliver nedskæringer, så det ville sådan set være på sin plads om regeringen prioriterede dem.

Millionerne til bankerne skaffes til veje ved, at regeringen udvider bankernes adgang til at få fradrag for hensættelser til tab.

Samtidig med at der uddeles gaver til kapitalen, snupper regeringen en milliard fra de arbejdsløse. 700 millioner spares på dagpengene, mens der bliver 300 millioner mindre til aktivering. Og ikke et ord om flere i arbejde i overenskomstmæssige job til overenskomstmæssig løn. Også revalideringsordningen og arbejdsmiljøet er områder, som regeringen har kig på.

Arbejdstilsynet skæres med godt ni procent, hvilket er langt mere end regeringen bebudede sidste år. Det er at gøre grin med lønmodtagerne, at skære så drastisk i kontrollen med arbejdsmiljøet.

Andre områder, der bliver sparet på, er byfornyelsen, SU, børnefamilieydelse og boligstøtte.

I et kramartigt forsøg på at bevare regeringsmagten efter næste valg, afsættes der derimod flere penge til de ældre, dårligt stillede og til forskning.

Regeringen bryster sig af at give flere penge til forskningen. Men det regeringen faktisk gør er, at undlade at foretage de besparelser, som den havde bebudet for det kommende år

Allerede før folketingsvalget i 2001 advarede Ugebrevet Søndag Aften vælgerne imod at stemme på Fogh Rasmussen og dermed en borgerlig regering, og anskueliggjorde de katastrofale konsekvenser det ville få for Danmark og den danske befolkning. Krig inkluderet.

Desværre er forudsigelserne ved at udvikle sig til en større sandhed, end den vi selv bryder os om.

Læs advarslerne som de blev anskueliggjort før valget i 2001.

Frit valg giver kaos

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 20. juli 2003)

Det bliver bankerne, der kommer til at tjene penge på det frie pensionsvalg, forudser pensionsekspert

Beslutningen om at gennemføre et frit pensionsvalg er en politisk manifestation fra regeringens side. Det er overhovedet ikke tænkt igennem. Folk har slet ikke de nødvendige forudsætninger og informationer for at beslutte, hvor deres pensionspenge skal investeres. Det siger Anders Grosen . Han er professor ved Handelshøjskolen i Århus, og et af landets førende eksperter i pensionsspørgsmål. Regeringen fik lige før sommerferien vedtaget det såkaldte frie pensionsvalg.

Fra 1. januar 2005 kan alle danske arbejdere vælge selv at investere de penge, som de har stående i Den særlige Pensionsfond, SP. Pengene er hidtil blevet administreret og investeret af ATP.  l alt 35 milliarder kroner sættes dermed fri. For den enkelte arbejder vil det typisk dreje sig om 12-17.000 kroner. Der er alt for stor fare for, at folk mister de penge, som de skulle leve for i alderdommen.

Mange af de investeringspuljer, som tilbydes lige nu, er alt for dårligt polstret. De har tabt en stor del af egenkapitalen, her under aktiedykket, siger Anders  Grosen. Han mener, at de eneste, der er sikre på at tjene penge på det frie pensionsvalg, er banker og finansrådgivere: - Det er en kendsgerning, at bankerne har en oplagt interesse i bare at sætte en handel i gang. For deres indtjening er bestemt af, hvor meget, de omsætter for. Men det betyder som regel, at afkastet bliver mindre. Så det er nærmest uundgåeligt, at banken tjener penge, og den almindelige pensionsindehaver taber penge, forklarer Anders  Grosen.

Også LO og Forbrugerrådet har advaret stærkt mod det frie pensionsvalg.

Det er ikke mindst sporene fra Sverige, der skræmmer. Her blev den såkaldte præmiepension liberaliseret for år tilbage. Og det har udviklet sig til en politisk skandale.

l Sverige har de pensionister, der har valgt selv at investere pengene, i gennemsnit tabt 40 procent af deres formue. Der er eksempler på investeringspuljer, hvor 83 procent af pengene er tabt. Men dertil kommer, at det frie pensionsvalg betyder meget store administrationsomkostninger, som skal betales ud af pensionen. Svenske økonomer har beregnet, at disse omkostninger vil snuppe 22 procent af indbetalingerne.

Det betyder i kroner og øre, at pensionen bliver 1350 kroner lavere hver måned. Det er altså netop denne pengestrøm, fra den enkelte pensionsindehaver til banken, som Anders Grosen advarer om.  

Læs også: EU kræver pensionsvalg

Kilde: Dagbladet Arbejderen  

Dankort og arbejdsløshed

 (En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 15. maj 2003)

For virksomhedsejerne og aktionærerne er Dankortet en stor arbejdsløshedsfremmende forbedring, som nedbringer virksomhedernes omkostningerne og forøger deres fortjenester. Al Bendt Bendtsen-snak, om at de frie konkurrenceforhold beskytter forbrugerne imod øgede gebyrudgifter, er et rent fupnummer. Virkeligheden er en ganske anden, nemlig at de udgifter bankerne og detailhandlen ikke får dækket ind  - i dette tilfælde med et gebyr - dækkes i stedet ind med almindelige prisstigninger. Forbrugerne kommer som altid til at betale, det ved enhver. 

Hvad værre er at:

Flere og flere bliver fyret - seneste fyringstrussel er TDC der nu vil afskedige 1650 ansatte  - og overført til aktiveringsindustrien, og en meget stor del af det traditionelle lønarbejde bliver af teknologiske årsager erstattet af gratis arbejde. Siden Fogh Rasmussen blev statsminister er 200 personer om dagen blevet fyret af deres arbejdsgiver. Hvor mange civile der døde under 3 ugerskrigen i Irak vides endnu ikke med sikkerhed.

Bankernes og Bendt Bendtsens fremgangsmåde var og er, at propagandere for "fremskridtet" og overbevise de ansatte og brugerne om, at investeringer i et nyt Dankort er nødvendigt, og til gavn for alle parter. Samtidig trues med - hvis ikke - så snupper konkurrenten  markedsandelen, og din arbejdsplads bliver nedlagt.

Uanset fup eller Fakta bliver resultatet, at de direkte og omkostningstunge ind og udbetalinger i banker, sparekasser og i detailleddet, bliver erstattet af nye "gratis" betalingsformer (kunden gør selv arbejdet), og ved brug af  Dankort og PC bank fortrænges  kontantbetalingerne. De stigende antal af uopklarede bankrøverier understreger yderligere, at Dankortaftalen er nødvendig. Det er simpelthen for farligt at gå i banken og hæve penge.

Sideløbende med fusioneringer mellem de "konkurrerende" virksomheder (AP. Møller mod AP. Møller) og den effektive gebyrpolitik vil tusinder ansatte efter velvilligt samarbejde fortsat blive afskediget og tvunget af omstændighederne til, at udføre deres tidligere godt betalte og overenskomstsikret lønarbejde gratis på lige fod med kunderne hjemme på deres private Pc'er.

Som lønmodtager bør man derfor være opmærksom på, at udviklingen af "moderne" teknologier bl.a. med Dankortet, vil virksomhederne fortsat forsøge at erstatte den menneskelige arbejdskraft, og udvikling i den retning  går hurtigere og hurtigere. Såfremt disse "fremskridt" ikke honoreres med arbejdstidsnedsættelse med fuld lønkompensation, kan denne hastige udvikling blive alles undergang, og her er der ingen hjælp at hente hos de tværfaglige A-kasser.

Andre for længst indførte gratisarbejdsprocesser er, når vi handler og selv tager varerne ned fra hylderne, når vi selv foretager affaldssortering og transporterer affaldet til genbrugsstationen. Seneste borgerlige påfund er, at du skal ekspedere dig selv på bibliotekerne. 

Jo, tiden er til forandring, en ny regering om jeg må be', og måske skal vi så småt begynde at arbejde lidt mere for os selv og ikke så meget for andre. 

Tilfældet Anders Fogh

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 11. april 2003)

Før folketingsvalget i 2001 beskrev Ugebrevet Søndag Aften de konsekvenser det ville få for os der bor i Danmark, hvis Anders Fogh Rasmussen blev statsminister, og advarede vælgerne mod at stemme borgerligt.

Advarslerne havde baggrund i den økonomiske og sociale nedtur vi oplevede i en 11 års perioden 1981 – 92, og i det inhumane menneskesyn de borgerlige kernevælgere og deres politikere traditionelt fører sig frem med. Konsekvenserne var forudsigelige, hvis den store ulykke skulle ske. Dog ikke, at han ville sende os i krig.

En borgerlig regering ville naturligvis fortsætte deres ideologiske korstog, og gennemføre de mærkesager de ikke nåede sidst de havde flertal.

De ville naturligvis genoptage klassekampen og maltrakteringen af fagbevægelsens fornuftige og demokratiske institutioner.                                              

De ville naturligvis gennemføre besparelser på alle de omkostningstunge områder, som begrænser virksomhedslejernes profit og aktionærernes udbytte, bl.a. med fornyet angreb på arbejdsmiljøreglerne, de ansattes tryghed, sikkerhed og sundhed ude på arbejdspladserne.

De ville naturligvis fortsætte med privatiseringer af det offentlige syge- og sundhedsvæsen og i den sociale sektor. Alle tiltag af forebyggende karakter ville blive stoppet, med det formål at gøre andres elendighed til en god forretning til den laveste omkostning. 

Gennemsnitstallet af borgere, som arbejdsgiverne har fyret side regeringen tiltrådte, er i øjeblikket 200 personer om dagen.

"Tid til forandring” – ”Frihed til selv at vælge” var Foghs slogan i 2001. Ja tak skal du ha` i dag kan det næppe blive værre.

Men at han - uden et mandat fra FN -  den 21. marts 2003 - imod folkeretten, trak Danmark med ind i USA's oliekrig mod Irak kunne ingen vide.   

Nu er det "tid til forandring" Foghs beslutning var både tragisk og perspektivløs. 

læs det gamle ugebrev i sin helhed: klik her

Ekstraudgave 21. marts 2003:

Fronterne er trukket op

Under folketingets debat i dag om Danmarks deltagelse i USA's krig mod Saddam Hussein og det Irakiske folk, kom VK - regeringens støtteparti "Dansk Folkeparti" under hårdt pres . Partiet politiske ord - fører Straarup, blev mødt med massive angreb på spørgsmål fra oppositionen om hans troværdighed, kun nødtvungen ville udenrigsminister Per Møller (K) indrømme, at både han, VK og ordfører Straarup, havde "Goebb'let", og misinformeret folketinget vedrørende den Norske statsministers holdning til krigen.

I den Norske regering er man ikke i tvivl. Krigen som USA  har iværksat, uden et FN- mandat, er imod folkeretten. Konklusionen er, at krigen er ulovlig, og at den person eller nation der gør sig skyldig i ulovlige krigsforbrydelser kan - praksis viser skal -  udleveres og stilles for krigsforbryderdomstolen i Haag. Må dette blive de demokratiske krigsmodstanderes krav, når krigen er slut og  myrderierne er stoppet.

Et andet væsentligt spørgsmål var, hvordan det kunne gå til, at en tidligere Irakisk nervegaskrigsforbryder Al-Khazraji - som i sin tid måtte flygte fra Saddam - med "tålt ophold" i Sorø, uden politiets og det danske efterretningsvæsens opmærksomhed - få dage før USA's og Fogh Rasmussens angrebskrig - kunne flygte til det nordlige Irak? 

Det bliver interessant for demokratiet, Anders Fogh Rasmussen og "Dansk Folkeparti" og deres vælgere, om gasgeneralens nye rolle nu bliver, at han som "efterlyst terrorist" og i samarbejde med Danske, Britiske og Amerikanske tropper, skal lede  de militære styrker. I krigen imod folkeretten og terrorismen.

 Og må fornuften og retfærdigheden så sejre til sidst.

Hiroshima - Nagasaki - Korea-krigen - Vietnam-krigen - 

Laos - Cuba - Chile – Libyen - Irak – Jugoslavien - Afghanistan.

 Og nu igen i Irak.   Iraks befolkning og erhverv.

En folkefest

En kommentar til en aktuel begivenhed den 24. december 2002

Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Sådan lyder teksten i en af vore kendteste julesalmer. Om vi synger salmen fordi vi vil påberåbe os de højere magters barmhjertighed, eller om det er et udtryk for et håb om en bedre verden her på jorden skal være usagt.

Derimod er det sikkert, at julen er en tilbagevendende begivenhed og en folkefest, hvor danske familier samles og hvor næstkærligheden på en sær måde bliver koncentreret i alt for få dage af et helt år.

Hurtigt efter er det nytårsaften, og anledning til at gøre status over året der gik.

Julen er også tiden hvor vi bytter gaver med de som står os nærmest. I år skulle den samlede omsætning til gaveindkøb i Danmark - ifølge oplysninger i medierne - overskride 9 milliarder kr.

Guderne skal vide, at de jordnære magter, Fjog Rasmussen og præsident Buchs gaveuddelinger og deres budskaber - til muslimerne ude i den store verden, til de dårligst stillede her i landet, og til de tusinder der lider nød af anden årsag på grund af fanatiske regeringslederes  vanvittige opførsel  - har haft en anderledes lav omsætning. I dette sammenhæng forstår de jordnære magter så sandelig, at stå sig selv nærmest. Her forstummer det velsignede bud.

Må år 2003 på trods heraf bringe bedre tider og flere begavelser, og må vi se frem til en folkefest i bredere forstand – gerne fordelt på hele året.

Integrationsminister Bertel Haarder (V) er fortørnet over, at FN’s Flygtninge-højkommissariat i Geneve, den svenske integrationsminister Mona Sahlin m.fl. kritiserer og frygter konsekvenserne af den danske fremmedpolitik. Bertel H afviser alles bekymringer som at være ”helt ude i hampen”.

Heldigvis forholder det sig således, at vi lidt ældre medborgere der fik en bedre historieundervisning og større viden, end den der blev tildelt skolebørn da Bertel H. fungerede som undervisningsminister, stadig er i live.

Den 30. januar 1933 dannede Adolf Hitler regering i Tyskland, båret til magten af talentfulde propaganda- og medieundervisere og en agitation der appellerede til de værste nationalistiske instinkter i den tyske befolkning, og gav jøder og marxister skylden for al Tysklands ulykke (grænsestridigheder). Inden der var gået tre måneder, havde de tyske nazister knust både de politiske partier og fagforeninger og gjort Hitler til Tysklands diktator.

Politiske modstandere blev anset som terrorister, og især kommunister og socialdemokrater blev uden lov og ret integreret i koncentrationslejre.

En væsentlig del af den nazistiske ide er og var ”racelæren”. Den blonde nordiske menneskerace blev af nazisterne betragtet som alle andre racer overlegen, øvrige racer var mindreværdige og skulle bare indordne sig. Jøderne helt udryddes.

Hitlers succes i Tyskland vakte begejstring i Danmark

Hitlers succes i Tyskland vakte også begejstring i visse kredse i Danmark. Nazismens ondeste gerninger ville ingen dog vedkende sig officielt. Heller ikke den militarisme der var opstået, men andre sider af nazismen kunne godt nok fremkalde sympati. Den nationale begejstring var en inspiration for mange danskere, som fandt at folket trængte til at vækkes af sin nationale sløvhed. Der var også mange danskere der så nazismen som et bolværk mod de socialistiske ideologier, og ikke uden en vis tilfredshed iagttog de, hvorledes de tyske fagforeninger blev knust. Det ville efter deres mening ikke skade, om tingene også blev sat lidt på plads i Danmark. (”Tid til forandring og nye værktøjer”).

Desuden gjorde det dengang stort indtryk, at Hitler afskaffede arbejdsløsheden – krig, oprustning og krigsindustri – og Mussolini i Italien havde fået togene til at køre til tiden. Den slags ”politiske ledere” mente mange, var folk der forstod at handle og ikke bare snakkede som de hjemlige danske politikere. (Med uld i mund)

Se det var lidt verdenshistorie vi godt kunne have været foruden.

De dele af flygtninge- og intregrationspolitiken, som i særlig grad er genstand for kritik og nu giver Danmark et dårligt ry er:

-         at man vil afskaffe de facto – begrebet, og det skal være praksis i hele EU  og ikke længere være muligt at søge asyl på danske ambassader

-         at der skal være lavere kontanthjælp til flygtninge end til danskere

-         at der kræves 7 års ophold før der gives permanent opholdstilladelse

-         at der skal være strammere regler for familiesammenføringer, bl.a. om indvandrerens økonomiske situation, generelle tilhørsforhold og alder

-         at borgmestrenes og præsternes tavshedspligt skal begrænses

-         at personer der flygter fra vilkårlige virkninger af væbnede konflikter og voldelige overgreb ikke længere kan få ophold

Hertil kommer, at store dele af ministerens ønsker i lovgivningen synes  at være uforenelig med international ret på flygtninge- og menneskerettighedsområdet.

Lovforslaget bekymrer FN i Geneve, det bekymrer Mona Sahlin i Sverige. Det bekymrer også mig, som her i Danmark lærte lidt verdenshistorie.

På en eller anden uforklarlig  måde har indholdet i lovforslaget en mislyd, måske er der for megen heil og strækmarch i det. 

Måske er det en indirekte opfordring til terror, hvilket er ulovligt. 

Måske er det kun salige flygtningehøjkommissær Poul Hartling som slår kolbøtter i sin grav. 

Jeg ved det ikke, men for en sikkerheds skyld så tag det forslag af bordet hurtigst muligt. Så får vi fred!!!

Tilfældet Bendt Bendtsen

Minister Bendt Bendtsens søn er som tusinde andre før ham kommet galt af sted i vores superliberale samfund, vist nok rodet ind i noget med opbevaring af narko og noget stofmisbrug. Den formodede bagmand har begået selvmord!

Alt for mange familier har oplevet noget tilsvarende, og ministeren har derfor manges medfølelse. De kender problemet alt for godt.

På den baggrund har "Ugebrevet Søndag Aften" bedt analyseinstituttet "Vi ved det alle sammen" om at undersøge årsagerne til det accelererende kriminalitet og stofmisbrug blandt unge teenagere.

Undersøgelsen har baggrund i interview af 5000 unge mellem 12 og 22 år og resultatet, som hidtil har været hemmeligholdt, blev ved en fejltagelse offentliggjort under et foredrag "Folkets frihed i Utopia" om økonomisk   kriminalitet på et udviklingscenter i Farum.                                                                                                                          

Undersøgelsen viser, at det er  markedsøkonomiens frie udfoldelser, privatiseringer og besparelser, som er samfundsøkonomisk regulator. Begge forældre på arbejde døgnet rundt alle ugens syv dage er de primære årsager.

Herudover viser undersøgelsen:

- at samfundsudviklingen har medført afgørende brud på mange praktiske og fornuftige adfærdsnormer, og på alt for mange områder er de naturlige behov pga. politisk bestemt arbejdsløshed og utryghed blevet tilsidesat eller undertrykt.

- at de skiftende borgerlige regeringers politik fra 1982 til 1993, Bertel Haarders (Venstres) nedskæringer på undervisningen i folkeskolen, og de unges uddannelser i denne periode, i særlig grad er medvirkende årsag og grundlag for de unges misbrug, og senere kriminelle løbebane.

- at de usle forhold - med de fremsatte og vedtagne forslag i folketinget af VK- regeringen og Dansk folkeparti - ser ud til at forsætte.

 

De i forvejen udpegede eksperter bag analysen advarer imod, at man pga. den aktuelle enkeltsag nu genfremsætter forslag om, at stoppe de unges negative adfærd ved at nedsætte den kriminelle lavalder, og sanktionere med hård frihedsberøvelse.

Børn sætter man simpelthen ikke i fængsel.

I stedet anbefaler eksperterne at skabe det hele menneske ved at motivere de voksne til at genopdage det bedste fra de tidligere tiders familiemønstre. Dvs., at der politisk skal genskabes gode sociale forhold for borgerne, og økonomiske forudsætninger for det kriminal forebyggende arbejde, at det fremover kun bliver nødvendigt for den ene forælder at være på arbejdsmarkedet, for at tjene til familiens eksistens. Den anden part han eller hun, kan så bliver hjemme, og som en forudsætning for et godt voksent liv, give børnene et børneliv med tryghed og lærdom om, hvad der er rigtigt og forkert.

Analyseinstituttets undersøgelse undlader ikke at gøre opmærksom på de kortsigtede problemer, der vil opstå ved ændringer i familiestrukturen. Mange ansatte i den offentlige sektor vil ved "familiesammenføringen" blive arbejdsløse og skabe andre sociale og økonomiske problemer for samfundet. På længere sigt vil indførelse af en menneskelig familiepolitik derimod indebære store økonomiske gevinster for fællesskabet. Det formodes – hedder det i undersøgelsen - at ca. halvdelen af vores institutionspladser kan spares væk, og vi derved kan halvere antallet af professionelle børnepassere. Vi vil også fremover være i stand til at klare os med den halve politistyrke, og kunne fritage fængselsvæsenet for at skulle passe de indespærrede børn. Forudser eksperterne.

Det er tid til forandring

I SID’s "Fagbladet" Nr. 9. 3. maj 2002 oplyses det i en artikel, at "Dansk Psykriatisk Selskab" anslår, at ud af 800.000 danskere med symptomer på depression, får lidt under halvdelen ikke hjælp. De ved måske slet ikke, hvad der er galt med dem.

Underforstået, at over 400.000 ved det   godt, og er under behandling for en psykisk lidelse.

Både en psykiatriekspert og en sociolog er citeret med nogle kvalificerede bud på, at depressionerne har noget med det "moderne" arbejdsmarked at gøre, hvad det utvivlsomt  har. Men fælles for  begge eksperter, er at der mærkværdigvis ingen udsagn er, som beskriver hvorfor arbejdsmarkedet er, som det er, og at grundlæggende forandringer her kunne helbrede patienten. 

Det har "Ugebrevet Søndag Aften" et bud på.

Siden 1984 har TV, markedsøkonomien og systemets professionelle mediefolk (undervisere) ændret vort sprog. Go’e gamle ord, som magt, kapitalister, arbejdere, klassekamp og profit er gjort til fyord, og ændret til borgerindflydelse, indehavere, indkomstmodtagere, samarbejdspartnere og indtjeningsevne. 

Positive og svære ord, som i arbejdsmarkedssammenhæng er opfundet til formålet: at dække over og nedtone den jævne danskers barske hverdag, at alle vores gamle fantasier om socialisme er og var en fiktion. Ord og pseudo - begreber, som skaber konflikt i vores opfattelsen af den virkelighed vi er alle omgivet af.

I dag er vi alle aktionærer og jordbesiddere. Alle er vi gjort til medarbejdere, både i og uden for arbejdsmarkedet. Man har i bogstavelig forstand og med andre ord afskaffet arbejderen og klassekampen.

Fra at være det hele menneske med visioner, krop og sjæl, med respekt for den enkeltes kunnen, laden og gøren, har samfundsudviklingen og cheferne på arbejdsmarkedet ændret individet til et personnummer, til et stykke værktøj som kan repareres om nødvendigt, eller udskiftes med et nyt, eller smides væk, når det er udslidt og brugt op. Alt efter hvad man vurderer der økonomisk bedst kan betale sig.

En mere detaljeret forklaring på denne påstand kan du læse, her

På få måneder er det lykkedes Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen at så tvivl om regeringens vilje til at sikre mennesker på landets arbejdspladser gode arbejdsmiljøforhold.

I dag er situationen den:

At ministeren vil fjerne grundlaget for et velfungerende og systematisk arbejdsmiljøarbejde fra omkring 90 % af de danske virksomheder – nemlig den store gruppe af arbejdspladser med mindre end 10 ansatte. Her skal der ikke vælges sikkerhedsrepræsentanter, og arbejdspladsvurderinger (APV) skal kun laves, hvis arbejdet er særligt farligt.

Det er dog ikke muligt at fjerne APV på grund af et EU direktiv. Det burde en minister vide.

At ministeren har reduceret mulighederne for kvalificeret rådgivning til de virksomheder, som ønsker at sikre deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. Dette er sket ved at stoppe udbygningen af BST til alle landets virksomheder – samtidig med at BST har fået færre penge til rådighed, hvilket betyder færre ansatte, mindre rådgivning og sandsynligvis flere sygefraværsdage for de der er i arbejde. Det burde en minister vide.

At ministeren har fjernet de økonomiske incitamenter til at gøre noget ved arbejdsmiljøet: Arbejdsmiljøafgiften og de gebyrlagte tilsyn fjernes og mulighed for at give administrative bøder for overtrædelser af formelle regler om APV, sikkerhedsorganisationen og arbejdspladsbrugsanvisninger er skrottet. Skadevolderen skal ikke længere betale – i stedet sendes regningen for ulykke- og arbejdsskader videre til samfundet. Det ved ministeren godt!

At ministeren hånd i hånd med finansministeren har forringet Arbejdstilsynets muligheder for at sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø, idet der alene i år fyres 90 ansatte i Arbejdstilsynet. Mulighederne for at skaffe ny viden om sammenhænge mellem arbejde og sygdom forringes gennem nedskæringer på Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), hvor 1/3 af de ansatte må ud at finde andet job. Tanken bag lovforslaget vil i sin konsekvens forhindre forebyggelse og gøre flere syge. Det ved ministrene godt!

Dertil kommer at beskæftigelsesministeren har afsat det næste år til at diskutere prioritering af arbejdsmiljøindsatsen – hvor kræfterne skal sættes ind. Og endelig skal de forskellige arbejsmiljøaktørers rolle i arbejdsmiljøindsatsen vendes endnu en gang. Det er ministerens klare holdning at arbejdsmarkedes parter fx gennem branchearbejdsmiljørådene i højere grad skal køre på hovedsporet – men Arbejdstilsynet skal køre på et sidespor.

Alt i alt har ministeren, som flere af sine ministerkollegaer afsløret stor mangel på både viden og indsigt, ikke alene i væsentlige lovspørgsmål, men også i de faktiske forhold i samfundet uden for Christiansborg.

tilbage til Artikelarkivet

læs også:  Tilfældet Anders - Portræt af en politisk leder - Den går bare ikke Hr. minister - finansloven 2002

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ekstra ugebrev:

”Prinsens depression”

 (En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 05.02.2002)  

Det prins Henrik mener er:

Som herboende med anden etnisk baggrund, i fast arbejde, dansk gift, to voksne sønner, et barnebarn og en dansktalende svigerdatter fra Hongkong har prinsen erfaret, at 1,8 million danskere ved at stemme på Anders Fogh Rasmussen og Dansk Folkeparti, over for udlændinge der opholder sig i Danmark, derved har tilkendegivet et ydmygende og fremmedfjendsk menneskesyn. Det er denne uhyggelige kendsgerning der har påvirket prinsen og hans familie og udløst et mindre chok.

Herudover er prinsens ”depression” en kraftig udmelding til gemalinden om, at det nu er på tide, at vi trækker os tilbage og tilbringer resten af vores tid sammen under venligere himmelstrøg, og overdrager tronen til kronprins Frederik.

Alle andre tolkninger er mediespekulationer og salgsbart tankespind, som i den borgerlige presse - på et belejligt tidspunkt - har til formål at overdøve danskernes primære problem. Det fremsatte finanslovsforslag.

PS! Ugebrevet ønsker hendes majestæt dronning Margrethe god bedring med det trykkede ribben.

FINANSLOVEN 2002

(En kommentar til en aktuel begivenhed før mandag morgen den 28.01.2002)

Før folketingsvalget beskrev Ugebrevet Søndag Aften de konsekvenser det kunne få, hvis Anders F Rasmussen blev statsminister, og advarede vælgerne mod at stemme for en borgerlig regering.

Advarslerne havde baggrund i den økonomiske og sociale nedtur vi oplevede i 11 års perioden 1981 – 92, og i det inhumane menneskesyn de borgerlige kernevælgere og deres politikere traditionelt fører sig frem med. Konsekvenserne var forudsigelige, hvis ulykken skulle ske.

En borgerlig regering ville naturligvis fortsætte gennemførelse af de ideologiske mærkesager de ikke nåede sidst de havde flertal.

De ville naturligvis genoptage maltrakteringen af fagbevægelsen og dens demokratiske institutioner.

De ville naturligvis gennemføre besparelser på alle de omkostningstunge områder, som begrænser virksomhedslejernes profit og aktionærernes udbytte, bl.a. med fornyet angreb på arbejdsmiljøreglerne, vores tryghed, sikkerhed og sundhed ude på arbejdspladserne.

De ville naturligvis fortsætte med privatiseringer af det offentlige syge- og sundhedsvæsen og i den sociale sektor. Alle tiltag af forebyggende karakter for de svage samfundsgrupper ville blive stoppet, med det formål at gøre andres elendighed til en god forretning til den laveste omkostning.

Det er det formanden for ”Dansk Industri” med jævne mellemrum formentlig mener er nødvendigt af hensyn til konkurrenceevnen

”Tid til forandring” – ”Frihed til selv at vælge” var de borgerliges slogans i valgkampen.

Vorherre bevar mig vel! Hvor var indholdet perspektivløst.

Den 28.01.02 blev finansloven præsenteret med et indhold der går langt videre, end man kunne frygte. Det virker som om forfatterne bag værket har givet deres indre hulemand og primitive køkkenbordsfilosofier frit løb, og ikke besidder evnen at se konsekvenserne af deres egne handlinger, eller også taler de med to tunger, og skjult dagsorden. Hvem var det der sagde at klassekampen var slut????

Til oplysning for de der efterlyser logikken i regeringens forslag, er hovedindholdet kort fortalt:

Massefyringer: De der ellers havde opnået en løn de kunne leve af, skal ud i kulden og erstattes af en billigere arbejdskraft.

Besparelser: Alt af værdi, men som ikke kan måles og gøres op i kr. og øre, skal udraderes

Afvikling af råd og nævn: Forbrugerne skal have indskrænket klagemuligheder og begrænset retskrav.

Anti-terrorpakke og mere kontrol med borgerne: oppositionen skal stækkes, og kritik af magthaverne skal elimineres. Frihed til selv at vælge tanker tro og tale, skal begrænses

Arbejdsmiljøarbejdet skal nedprioriteres: Flere syge og nedslidte og flere kunder til privathospitalerne.

Greencards og import af billigere arbejdskraft: Større vareudvalg af højtuddannede til discountpris, og lavere løn til de som har et job.

Mere politi og militær: Flere skal i spjældet, flere krige og flere døde.

Minimalhjælp til U- landene: Øget risiko for international terrorisme. Bl.a. vil afrikanere, både børn og voksne dø i et antal der langt overgår antallet af ofrene for terrorbombningen i New York den 11 september.

Som Pia Kærsgårds læremester Mogens Glistrup engang udtrykte sig: ”en god muhamedaner er en død muhamedaner”.

Dårligere uddannelser: Viden var ellers vores styrke. Dumhed og godtroenhed bliver vores undergang

Ingen naturbeskyttelse. Ingen alternative energi tiltag: vindmølleprojekter bliver standset, tiltag som ellers på sigt kunne stoppe krigene om olien.

Nye skattefiduser: De dårligere stillede skal betale mere til de velhavendes resursemisbrug.

Dette var i hovedtræk indholdet af regeringens finanslovsforslag, og konsekvenserne for lønmodtagerne.

Trods advarsler er ulykken nu sket. V og K og Dansk Folkeparti fik folketingsflertallet. Over 1.8 million vælgere gjorde det muligt. Desværre vil ulykken ikke alene ramme dem selv og deres pårørende, men også os der stemte anderledes. Det er sgu uhyggeligt du!!

Fremtiden for Danmark er skræmmende.

 læs også:  Tilfældet Anders - Portræt af en politisk leder - Den går bare ikke Hr. minister - Der er penge i krig  

Venstres Bibel

(Danmarks fremtid)

En kommentar til en aktuel begivenhed den 24. november 2001: Venstrevikingernes økonomistyring

En kommentar til en aktuel begivenhed den 11. september 2001

En uforudset umenneskelig sabotage har ramt USA. Gale sataner kaprede fire amerikanske passagerfly, tog uskyldige passagerer som gidsler og bombede kapitalismens hovedkvarter World Trade Center i New York og USA krigsministerium Pentagon.

Igen har en ukristelig hændelse ramt tusinder uskyldige mænd, kvinder og børn. Ofrene og de berørte har min dybeste medfølelse.

Flykaprernes bagmænd og deres medskyldige skal findes og straffes, ingen tvivl om det. I de bestræbelser gælder det nu mere end nogensinde, at vi  her i de demokratiske lande viser vores kristne sindelag. ”Får du et slag på din ene kind, skal du vende den anden kind til”.

Lad os håbe, at USA og Natos politiske ledere besinder sig og ikke lader hævnen gå ud over flere uskyldige mænd, kvinder og børn.

Nye bombetogter, flere døde og lemlæstede er ikke løsningen på de globale sociale problemer, eller en retfærdig omfordeling og på forbruget af jordens resurser, tværtimod vil flere bomber kun skærpe konflikterne og skabe nye grundlag for flere terrorhandlinger. Det viser historien:

Hiroshima - Nagasaki - Korea-krigen - Vietnam-krigen - Laos - Cuba - Chile – Libyen - Irak – Jugoslavien -

World Trade Center og Pentagon. Og nu den 7. Oktober Afghanistan.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er penge i krig

En kommentar til en aktuel begivenhed onsdag den 11.04.2001

Ifølge radioavisen den 11. april, skal en dansk virksomhed - KOVI hedder den – nu tjene penge på Natos krig i Jugoslavien i 1999. Virksomheden skal forestå  oprydningsarbejde for millioner af kroner ved at fjerne de synderbombede brorester, som ligger og fylder op i Donaufloden. Jugoslaverne mister mere end en million dollars om dagen på grund af den ødelagtebeton, forlyder det.

Flot beskrev Ole Hyltoft i Ekstrabladet 6. juli 99 under overskriften ”Jeg er morder”, hvad han og mange tusinde danskere tænkte og følte efter NATOs meningsløse terror i Jugoslavien, som for mit eget vedkommende efterlod en flov fornemmelse ved at være dansker. Det var som om, at den fine parole - et godt liv” – helt forsvandt i flammerne efter missilernes nedslag.

Nu ligger Serbien i ruiner, det hele er forbi, og vi har vundet krigen, skrev Ole Hyltoft bl.a. Og citerede bombepilot Claus T. Sørensens udsagn i Ekstrabladet d.30.6.: ” Der er aldrig nogen der vinder en krig. Krig er noget pis!”

Få dage efter kommenterede jeg Ole Hyltofts holdning  i samme blad med følgende.:

”Som bekendt skal vi lære hele livet. Ole Hyltoft og alle andre utrøstelige vælgere skal lære at stemme på mere intelligente partier og på mindre primitive politikere.

Bombepiloten skulle være kravlet ud af sit cockpit, og i stedet have læst Svenn Bernhards TV- anmeldelse d. 22.6., så havde han vidst, at der altid er en vinder, at danske entreprenører nu står i kø for at få lov til at fylde ny beton i Balkans bombekratere, at der er en logik i det vanvittige krigsmenageri, nemlig at våbenindustrien støber kugler og granater, at unge ubefæstede sjæle beordres til at affyre hele fyrværkeriet, at det koster menneskeliv, at broerne vælter, at husene styrter sammen, at vejene pløjes til skrot, at entreprenørerne nu kan starte forfra og aflevere stafetten til våbenproducenterne. Sådan har de det så rart sammen i krigsindustrien og blandt brobyggerne. Og lad os så ikke glemme flygtningene – de mange nye klienter."

Som Søren Brun ville ha’ udtryk sig: ”JEG GRÆMMES”

Alle ønskes en god Påske

Mogens Weile  

-----------------------------------------------------------------------------------------

Kuben Boligbyg A/S

(En strategisk bygherre)

En kommentar til en aktuel begivenhed  den 22. februar 2001.

Farverige salgsbrochurer som ikke holder hvad de lover. Efterfølgende dræning af søer, (måske inddæmmede havnebassiner?), indskrænkning af rekreative grønne områder. Efterfølgende klagesager, hvor kommuner og myndigheder løber fra deres medansvar. Efterfølgende civile søgsmål og langsommelige afgørelser til bygherres fordel – er mere reglen end undtagelsen, der hvor Kuben Boligbyg er involveret.

Senest tilføjet til listen er et nybyggeri på Holmen i København.

Her er andelshavere på adressen halv tolv, i elvte time, blevet præsenteret for en uforudset huslejeforhøjelse på 1000 kr. om måneden – vær så god at betale, hvis I vil have fortove, asfalt og lys på vejene, lyder beskeden.

Københavns kommune nægter at udstede matrikelnummer før andelshaverne betaler - og uden nummer – ingen finansieringsmulighed.

Disse omstændigheder havde det ”pæne selskab” Kuben ”glemt” at fortælle kunderne i deres farvestrålende salgsmaterialer.

SNYDT? Nej! Køberne er bare som så mange andre blevet taget godt ved næsen af Kuben. Ikke underligt hvis andelshaverne føler sig hensat til Al Capones New York i 30´erne.?

Beboernes – inkl. vores forhenværende boligministers  glade forventninger til deres nye bolig og positive arrangement i et spændende miljø, vil nu blive afløst af mange møder med advokater, bøvl med passive myndigheder, og foran sig har de nu en opslidende kamp med Kuben, hvor andelshaverne i den sidste ende alligevel bliver sorteper.

Hvor længe skal vi finde  os i, at Kuben Boligbyg A/S ødelægger vores ellers så gode humør?

 Stopper det aldrig?

-------------------------------------------------------------------------------

Bevar topskatten

En kommentar til en aktuel begivenhed søndag den 7. januar 2001

En arbejdsgiver og en højtlønnet ansat tonede kort før jul frem på Tv-skærmen. Begge gjorde de sig til talsmænd for topskattens afskaffelse. Bekvemt nok mente arbejdsgiveren, at det ikke kunne betale sig at give sine ansatte lønforhøjelse, når topskatten alligevel tog det meste.

Den ansatte mente selvfølgelig, at det var ”uretfærdigt” at beskatte den sidst tjente krone med næsten to tredjedel., som han havde arbejdet så længe og  så hårdt for.

En såkaldt – til formålet tilkaldt – uvildig ekspert underbyggede de betrængte sjæles problem og mere end antydede, at det burde politikerne tage ganske alvorligt og ændre på. Den eneste der manglede var Hans "af hensyn til konkurrenceevnen" Skov Christensen.

Alt i alt var der tale om et sølle gennemskueligt og propagandistisk indslag, som alene havde til formål at lukke døren op for Venstres og Anders Fogh Rasmussens dumsmarte skattepolitik, hvis Venstre får regeringsmagten efter næste valg.

Stillet over for sådan en politisering og på baggrund af hensigten med topskatten er der virkelig grund til at råbe vagt i gevær.

Det hele startede i ”fattigfirserne”, da politikerne langt om længe havde indset den uholdbare økonomiske situation, der lå i de fradragsmuligheder de momsregistrerede og de højtlønnede flottede sig med, på de små indkomsters bekostning. Dengang blev al skattepligtig A- indkomst der lå over ca. 180.000 kr. (den sidst tjente kr.) beskattet med ca.72%, men samtidig kunne man med en høj indtægt og med stor fordel stifte gæld og modsvare udgiften herved med fradrag. Fx gav en renteudgift på 100.000 kr. på en BMW 72.000 retur fra skattefar pr. år. En momsregistreret kunne ved en kreativ revisors hjælp i bedste fald betale 0 kr. i skat. De mindre kreative kunne snildt få skatten ned på under 30% af den samlede indkomst efter fradrag. Til sammenligning måtte en normal- og lavtlønnet, uden gæld og revisor svare op til 45% af indkomsten.

Poul Schlüter mente han kunne ændre lidt på balancen med en skattereform og en kartoffelkur. Det skulle kunne betale sig at arbejde, sagde han, og forslog 10% lønnedgang og en vækst på under 2%. Resultatet kender vi: 350.000 arbejdsløse, privatisering, besparelser og tusinder måtte gå fra hus og hjem osv. osv. osv.

I kølvandet på denne politik i slutningen af firserne og i begyndelsen af 90'erne oplevede Danmark, erhvervslivet og lønmodtagerne deres værste krise i nyere tid. Dengang lå antallet af virksomheder der måtte dreje nøglen om (ifølge Børsen den 5.1 2001) rundt regnet på 3.000 om året og Lønmodtagernes Garantifond udbetalte ca. 300 millioner kr. om året til lønmodtagere, der ikke kunne få udbetalt deres løn af arbejdsgiveren.

I den forbindelse skal  ikke glemmes de mange anpartseventyrer, mærkelige virksomhedsfusioner og selskabstømninger der fandt sted, og vi må for alt i verden heller ikke glemme, at Poul Schlüters skatteminister hed Anders Fogh Rasmussen.

Ingen kan i dag sagligt set benægte - på trods af alt - at det var/er Poul Nyrup-regeringerne, der siden 1993 har rettet den synkende skude op til gavn for helheden og det store flertal. Det skal Nyrup og hans stab ikke have utak for.

Og lad os så blive enige om ensartede skatteprocenter i alle amter og kommuner, og at topskatten, bruttoskattebegrebet samt afskaffelse af alle fradrag i indkomsten er vejen frem. Det er den eneste garanti vi har for, at de med de højeste indkomster betaler nogen skat, at de selv betaler for noget af deres overforbrug og gældsætning og dermed retfærdigt bidrager til den fælles husholdning.

Man siger at historien gentager sig. Det er jeg bange for at den også gør, hvis Andens F. Rasmussen bliver statsminister.

Læs også: Rentefradraget er roden til alt ondt

-----------------------------------------------------------------------------

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

----------------------------------------------------------------------------

Europa, Nyrup og Nice

En kommentar til en aktuel begivenhed den. 3. december 2000

Flere og flere ledere har – belært af erfaringer – indset at det er en stor fordel at inddrage arbejderne i beslutningsprocesserne på arbejdspladserne. Man samarbejder og er fælles om arbejdets målsætninger, man undgår fejl og opnår bedre resultater, fordeler det økonomiske overskud retfærdigt og undgår konflikter.

Ægte fællesskaber, både dem på arbejdspladserne og de politiske har det til fælles, at det forudsætter tillid, åbenhed og ærlighed. Fortielser sidestilles med løgne, og ægte samarbejde forudsætter både troværdighed, medansvar og kompentance.

Det må EU– forhandlerne i Nice skrive sig bag øret, hvis de vil videre i Det europæiske Fællesskab. De må også forstå, at den danske befolknings nej til Euroen også var en kraftig opfordring til at give ”fællesskabet” et større indhold, ikke mindst på det sociale område, og et ønske om at EU– borgerne får indflydelse på beslutningerne.

Et fællesskab i Europa uden parlamentarisk kontrol, og en kulturel og social dimension er ikke et fællesskab, hvor de ansatte/borgerne vil tage medansvar, men et ”fællesskab” sprængfyldt med muligheder for alvorlige konflikter.

Nice– forhandlerne må også indse, at Europa er en geografisk kendsgerning, der består af 51 nationer og der kan ikke tales om et europæisk fællesskab fordi 15 rige handelspartnere i Vesteuropa rotter sig sammen i en Union.

FORSTÅ DET NU, ELLERS KOMMER VI ALDRIG VIDERE

Genvej til folketinget markedsdebat den 18. maj 1971

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DE SNAGER OG KONTROLLERER

En kommentar til en aktuel begivenhed søndag den 19. november 2000

Overvågningssamfundet er godt på vej til at fratage os retten til frihed under ansvar. Således starter en redaktionel artikel i fagtidsskriftet DTP GRAFISKE MEDIER nr. 11, og folk fra denne del af erhvervslivet ved hvad de taler om.

Artiklen tager udgangspunkt i en reklame for et pc program ”Pornsweeper”, som kan installeres i virksomheders pc-systemer. Det anbefales for at hindre personalet i at bruge tid på nøgne damer på Internettet i arbejdstiden. Principielt er det da også forkert ”at stjæle” internet- og arbejdstid på den slags, og hvor der er mange ansatte, kan det nemt blive et dyrt og stort problem.

Et større problem vil det imidlertid blive, hvis vi tillader kontrol af hinanden på kryds og tværs i den mindste detalje. Internettet og de nye kommunikationsformer er den største gave til demokratiet i nyere tid. Nu er det ikke længere muligt at undertrykke hele befolkninger på en gang og holde dem hen i politisk uvidenhed. En udvikling med perspektiver.

Derfor skal vi bevare det gamle begreb frihed under ansvar og vores ytringsfrihed.

Fri os for overvågning og kontrollerende pc-programmer på arbejdspladser. Fri os for USA's spionagesystem Echelon og danske myndigheders PKI-systemer.  

Vi skal ikke have "østtyske" tilstande i Danmark.

  ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nu skal vi videre

En kommentar til folkeafstemningen den 28.09.2000       

Et markant flertal ville ikke nøjes med kun at sidde med ved bordet. Nejet var et farvel til Marianne Jelved og Mimi Jakobsen, og et stort JA til befolkningens ønsker om demokrati i Europa. Til samarbejde mellem nationerne, og til medindflydelse på beslutningerne. Den største sejr for den demokratiske proces siden murens fald.

Afstemningsresultatet viste, trods eurotilhængernes massive kampagne, deres trusler om nye økonomiske indgreb ved et NEJ, ikke svækkede vores evne til at gennemskue manipulationen.

Nu skal vi videre - Poul Nyrup – nu skal vi se fremad. Befolkningen, vi og vores politikere skal nu i dialog om den tilbageholdte og længe savnede velfærdsdebat, og her skal vi blive enige om, at kassere alt det vi ikke vil, og i stedet skal vi i fællesskab gennemføre det vi gerne vil. Det hele liv - hele livet.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Den grove vold

En kommentar til en aktuel begivenhed den 22. oktober 2000

Ugebrevet  Søndag Aften har bedt analyseinstituttet ”Vi ved det alle sammen” om at undersøge årsagerne til det accelererende ecstasy forbrug og den grove fysiske vold blandt  teenagere. Undersøgelsens resultat, som hidtil har været hemmeligholdt, blev ved en fejltagelse offentliggjort under et foredrag på Måløv udviklingscenters afdeling for: ”Ingen gør noget alvorligt ved det”. Undersøgelsen viser, at  markedsøkonomiens frie udfoldelser, arbejdsløshed og aktivering som økonomisk regulator, opsplitningen af familiestrukturen og begge forældre på arbejde døgnet rundt alle ugens syv dage, er de primære årsager.

De i forvejen udpegede eksperter bag analysen tager skarpt afstand fra, at man pga. enkeltsager nu foreslår at stoppe de unges negative adfærd ved at nedsætte den kriminelle lavalder, og sanktionere med hård frihedsberøvelse. Børn sætter man simpelthen ikke i fængsel.

I stedet anbefaler eksperterne at motivere de voksne til at genopdage det bedste fra de tidligere tiders familiemønstre, som det var dengang, hvor det var forældrene der alene påtog sig ansvaret for deres børn. Dvs., at der politisk skal skabes en socialøkonomisk forudsætning for, at det fremover kun er nødvendigt for den ene forældre at være på arbejdsmarkedet, for at tjene til familiens eksistens. Den anden part han eller hun, kan så bliver hjemme, og som en forudsætning for et godt voksent liv give børnene et børneliv med tryghed og lærdom om, hvad der er rigtigt og forkert,

Analyseinstituttets undersøgelse undlader ikke at gøre opmærksom på de kortsigtede problemer der vil opstå ved ændringer i familiestrukturen. Mange ansatte i den offentlige sektor vil ved ”familiesammenføringen” blive arbejdsløse og skabe andre sociale og økonomiske problemer for samfundet. På længere sigt vil indførelse af en menneskelig familiepolitik derimod indebære store økonomiske gevinster for fællesskabet. Det formodes – hedder det i undersøgelsen -  at ca. halvdelen af vores institutionspladser kan spares væk og vi derved kan halvere antallet af professionelle børnepassere. Vi vil også fremover være i stand til at klare os med den halve politistyrke, og kunne fritage fængselsvæsenet for at skulle passe de indespærrede børn. Forudser eksperterne.

læs også: Pladsgaranti