Fra formanden for Forbrugergruppen i Ballerup-Måløv-Skovlunde, Mogens Weile, har vi modtaget:

Diskussionen ude omkring om det lukkelovsforslag handelsminister Knud Thomsen har bragt for dagens lys, har i Folketinget og i dagspressen hele vejen igennem foregået på handelsministerens præmisser. Det man har diskuteret er, om det nu også er klogt, at flytte den lange åbningstid til torsdag i stedet for fredag, og om det er klogt at forlænge åbningstiden til kl. 21 i stedet for kl. 20, som den er nu, og om det er forsvarligt at lukke kl. 12 osv. osv.

Det er sådanne ting, der er blevet diskuteret. Kun få har sat spørgsmålstegn ved om vi overhovedet skal ha' en lukkelov, og om det ikke ville være ideelt om forbrugerne kunne foretage deres indkøb, når det var dem mest belejligt. Disse ting er der blevet talt meget lidt om i hele debatten. Forbrugerne er så at sige overhovedet ikke blevet spurgt om, hvad de mener. Da der ikke kan være tvivl om, at en fri åbningsret i særdeleshed vil ha' betydning for borgerne i Ballerup kommune, vil jeg opfriske de argumenter, der har været for en ændring af lukkeloven. og hvad der måske har hindret en virkelig liberalisering.

Fra Handels- og Kontorfunktionærernes fagforening hævdes det, at det vil være uhyre skadeligt for de ansatte i butiks- og handelsfagene, hvis vi får en liberaliseret lukkelov, fordi de så får længere arbejdstid og dårligere arbejdsforhold osv. Jeg tror denne angst er ubegrundet. Jeg mener, at fagforeningerne er til, for at varetage medlemmernes interesser, og sørge for, at der tages rimelige hensyn til de ansattes arbejdstid, deres lønninger o. lign. Alle er klar over, at organisationsprocenten indenfor handels og kontorområdet er forholdsvis lavt, og alle ved, at et fagforeningsmæssigt tilhørsforhold ikke altid er lige velset hos butikfagenes arbejdsgivere. Derfor mener jeg, at en liberaliseret lukkelov eller rettere en fri åbningsret, ikke vil skade de ansatte. Tværtimod, en fri åbningsret vil give de ansatte en forøget mulighed for at skabe stærk og velorganiseret fagforening, de trænger til det, Så derfor mener jeg ikke, at vi som forbrugere skal lade os skræmme, og derved ikke deltage i debatten. Det må ene og alene være et spørgsmål imellem de ansatte og deres arbejdsgivere.

Vanskeliggør

I de argumenter der har været for en ændring af lukkeloven, er det særligt blevet anført, at loven som den er nu, vanskeliggøre det for de mange udearbejdende at foretage indkøb, idet mange kun har kort tid mellem arbejdstidens ophør og butikkernes lukketider. Den udearbejdende er således ikke frit stillet ved valg af indkøbssted. Hertil skal bemærkes, at normen for handel opfattes således i dag, at vi har frit forbrugsvalg, Indkøbene foretages i største hast, og der er ofte stor trængsel på indkøbstidspunktet. Er arbejdsstedet beliggende i en sådan afstand fra boligen. at hjemstedet ikke kan nås inden butikkerne lukker, er den udearbejdende afskåret fra at foretage indkøb i butikker i det kvarter, hvor boligen er, og henvises i stedet til at købe ind i butikker ved arbejdsstedet og må transportere varerne ofte over store afstande og i overfyldte offentlige befordringsmidler. Her ville en fri åbningsret særligt gavne Ballerup-borgerne, og den ville samtidig være til gavn for de handlende i kommunen.

Der er også anført, at familiens køb at store engangsanskaffelser, der kræver særlig overvejelse, f. eks. biler, møbler etc. besværliggøres, idet kun en lille det af åbningstiden falder på tidspunkter, hvor begge ægtefæller kan deltage i købet. Lukkeloven skaber også vanskeligheder i sommerhus- og ferieområderne. Ofte overholdes loven , sådanne steder overhovedet ikke. Turister, der besøger Danmark f.eks. i en weekend er afskåret fra at foretage indkøb, med deraf følgende tab af valutaindtægter for landet. Dertil må der yderligere tilføjes (som man for øvrigt i debatten er gået i en stor bue udenom) at en fri åbningsret vil skabe konkurrence de handlende imellem, til gavn for forbrugerne. En fri konkurrence er, hævdes det fra handelsfolk, absolut et gode. Hele samfundets norm for handel hviler på fri konkurrence siges der.

Underligt

Underligt er det at konstatere, at handelsstandsforeninger og deres fællesråd samt andre arbejdsgiverorganisationer er imod en liberalisering. (Liberalisering vil sige, at give kræfterne frit spil).

For en ordens skyld skal jeg i denne forbindelse nævne, hvad der skete før vi her i landet fik en lukkelov i 1908. Fra 1845 havde man en ordning, der påbød forretningerne at holde åben på søn- og helligdage. Dette påbud hvilede dengang alene på kirkelige hensyn. Og i årene indtil 1908 forsøgte handelsstanden i Danmark ad frivillighedens vej, at få en lukning af forretninger i ugens første fire dage kl. 20. Det viste sig imidlertid, at det ikke var muligt ad denne vej at få åbningstiden ændret, idet konkurrencen de handlende imellem bevirkede, at der altid var nogle næringsdrivende der ikke kunne eller ville overholde aftaler herom. Derfor indførte man ved lov den første lukkelov i 1908.

Efter ovenstående historiske udvikling må vi som forbrugere konstatere, at der samtidig med indførelsen af lukkeloven allerede dengang opstod en indskrænkning af den fri konkurrence. Jeg ved godt, at de liberale partier i Folketinget og handelens folk hævder, at vi har fri konkurrence, og som tidligere nævnt, at fri konkurrence er et gode for samfundet. Jamen, hvorfor får vi så ikke en fri åbningsret. Ja, man undres. Derfor forbrugere i Ballerup-Måløv og Skovlunde, vi har aldrig og vil aldrig ha' nogen som helst gavn af en lukkelov. Vi må kræve af de handlende, og af regeringen, at de efterlever deres egne højt satte idealer og principper, og at der er fri åbningsret, således at vi kan foretage indkøb når det passer os bedst, og således at vi har tid til at handle pris- og kvalitetsbevidst. Det er trods alt os (forbrugere) de handlende lever af.

Mogens Weile

Formand for Forbrugergruppen i Ballerup-Måløv og Skovlunde

tilbage