Irak. Befolkning og erhverv

Irak. Befolkning og erhverv. Ca. 80 % af befolkningen er arabere og størstedelen af den resterende befolkning kurder. De fleste irakere er sunnitter; dog er Basra-området overvejende shiitisk. Der er gratis og siden 1976 tvungen skolegang; men analfabetismen er høj, ca. 30 % hos mænd og ca. 50 % hos kvinder. Over halvdelen af befolkningen er byboer; nogle kurder lever som kvægnomader. De tættest befolkede områder er flodsletterne, der har god landbrugsjord; ca. 50 % af deres areal er opdyrket og kunstvandes fra flodernes opdæmninger via kanalsystemer. Vintersæd, tobak og frugt er de vigtigste produkter i det regnrige nord, mens hvede, byg, hirse, majs, grønsager og sesam er hovedafgrøder på flodsletterne; sommerris, dadler (80 % af verdenshandelen) og vinterbyg er vigtige eksportafgrøder mod S. Husdyrholdet er stort hos beduiner og kurder; vigtigst er fårebestanden på 9,2 mill. Siden 1955 har skovhugst været forbudt; man håber at blive selvforsynende med træ efterhånden. Lokalbefolkningen driver flodfiskeri; men en havfiskerflåde opbygges, bl.a. for at øge det værdifulde krebsdyrfiskeri i Persiske Bugt. Irak er en af Mellemøstens store olieleverandører; de vigtigste oliefelter ligger omkring Kirkuk og Mosul i N, men også nær Bagdad og ved Persiske Bugt. Flere olieledninger har ført fra Kirkuk til Middelhavet, men har lidt stor skade som følge af krigshandlinger. Statens hovedindtægter stammer normalt fra olieafgifter; siden Golfkrigen i begyndelsen af 1991 er Irak genstand for en FN-vedtaget boykot, der bl.a. har lammet dets udenrigshandel. December 1996 lempedes boykotten, hvorved Irak fik lov til at sælge olie på verdensmarkedet mod at anvende indtægterne til mad, medicin og andre humanitære fornødenheder. Områdets øvrige oliestater nød i mellemtiden godt af, at en af verdens traditionelt største eksportører (12 % af den samlede OPEC-produktion) var udelukket fra verdensmarkedet. Endnu i 1990 var Irak, med et BNP på ca. 20.000 USA-dollar pr. indbygger, Mellemøstens næstrigeste land (efter Kuwait); boykotten har udmarvet og desorganiseret erhvervslivet, idet også dets produktion for hjemmemarkedet er ramt af mangelen på importerede råvarer, halvfabrikata, maskiner m.v. Irak har fra tidligere en umådelig stor udlandsgæld, i 1990 ca. 70 mia. dollar, hvoraf 40 mia. var fordringer vedrørende leveret militært udstyr. De største byer er hovedstaden Bagdad (knap 5 mio. indb.), som indtil Golfkrigen 1990-91 var i rivende udvikling; den ligger ved Tigris og er en vigtig handelsby; Mosul med ca. 778.000 indb. er centrum for handel og industri mod N, mens Basra med ca. 845.000 indb. ved Shatt-al-Arab er Iraks vigtigste last- og passagerhavn, der kan modtage oceandampere. Kirkuk med ca. 900.000 indb. er den vigtigste kurdiske markedsby.