Man binder os på mund og hånd

         (revyen Dyveke i Riddersalen 1940)

 

Møde hvad der venter os,

og ingen véd hvordan det går.

Bære skæbnen uden trods,

hvad der så forestår.

Glad for hver en venlighed,

men uden tro at det blir ved.

Søge fred idet vi véd,

at vi har ingen krav på fred.

 

Man binder os på mund og hånd,

men man kan ikke binde ånd,

og ingen er fangne,

når tanken er fri.

Vi har en indre fæstning her

som styrkes i sit eget værd,

når bare vi kæmper

for det vi kan li.

 

Den som holder sjælen rank

kan aldrig blive træl.

Ingen kan regere det

som vi bestemmer sel.

Det lover vi med hånd og mund,

i mørket før en morgenstund,

at drømmen om frihed

blir aldrig forbi.

 

PH.

 

 

tilbage