Dansk Folkeparti, samfundssind, mennesker og dyr:

I Dansk Folkeparti har 9 ud af 11 folketingsmedlemmerne, som også er byrådsmedlemmer aktivt været med til at skære ned på velfærden i deres amt og kommuner i 2003, 2004 eller 2005 – og heller ikke her går de ældre fri.

Freddie H. Madsen, Esbjerg

Dansk Folkepartis tredobbelte mandat (han sidder også i amtsrådet), Freddie H. Madsen, har fortalt lokalpressen, at han vil gøre Esbjerg til en ”ældrevenlig kommune”.

Hans bidrag i 2004 var at udarbejde en tre-årig nedskæringsplan sammen med Venstre og Konservative, der skal ende med, at ældreområdet i 2007 får 17 millioner kroner mindre end i 2003. Allerede i 2004-budgettet blev der efter denne aftale, der er en del af årets budgetforlig, skåret mellem 2 og 3 millioner kr. på ældreområdet. I 2005 budgettet spares der mellem 3 og 4 millioner kr.

Desuden fik han udsat et geriatrisk ældrecenter i et år. Men sine nærmeste forstår han at hytte. Besparelserne vil bl.a. gå ud over aktiviteterne i pensionistforeningshusene i kommunen. Men efter en ihærdig indsats er det lykkedes Freddie H. Madsen at friholde aktiviteterne i ét enkelt pensionistforeningshus, nemlig det i Skads, hvor han selv kommer fra.

I 2003 og 2004 måtte også folkeskolen og daginstitutionerne holde for.

Jørn Dohrmann, Vamdrup

Jørn Dohrmann er et af de DF-byrådsmedlemmer, hvor man kan få det indtryk, at de har taget Enhedslistens afsløringer til efterretning.

Efter to år, hvor han var med til at skære ned på velfærden, stemte han denne gang mod et budgetforlig med nedskæringer på børnepasning og maden til de ældre.

I forbindelse med 2003-budgettet var han med i et forlig, der sparede kraftigt på folkeskolen (1,1 mio. kr.) og på børnepasning (0,7 mio. kr.), og hvor ældreområdet måtte holde for med 0,4 mio. kr.

Da 2004-budgettet skulle vedtages, gentog han forliget med A og C. Denne gang blev der i alt sparet 1,5 mio. kr. på velfærdsområdet, men ikke på ældreområdet.

Pia Kristensen, Solrød

Både i 2003 og 2004-budgetterne har hun været med til at forværre forholdene for de ældre i hendes kommune – samt andre, der er afhængige af kommunal velfærd.

I budgettet for 2004 var Pia Kristensen med til at vedtage besparelser på ungdomsskoler, folkeskoler, handicapkørsel, hjemmehjælpernes arbejdsvilkår, tilskud til pensionister, samt hævet prisen på mad til ældre.

6 kroner mere hver eneste dag skulle de ældre, der får mad via den kommunale madservice, betale i 2004. Det er en stigning på 15%. Også de pensionister, der vil på kursus, kom til at betale mere i 2004, fordi Dansk Folkeparti var med til at sænke tilskuddet.

Hjemmehjælperne var hos de ældre i lige så mange minutter i 2004 som i 2003, men til gengæld var de mere stressede, fordi Pia Kristensen havde været med til at skære 10% på den øvrige arbejdstid til sygefravær, møder, kurser, kørsel o.l.

Alle disse nedskæringer kom oven i det hug, velfærden fik i 2003-budgettet – også med Dansk Folkepartis stemmer: : 3,5 mill. kr. på børnepasning; 3,1 mill. kr. på sundhed og forebyggelse; 4,0 mill. kr. på de ældre.

Til gengæld valgte byrådet i Solrød, inkl. Pia Kristensen, at holde en pause i nedskæringerne i 2005-budgettet.

Uno Larsson, Randers

Uno Larsson har valgt tre forskellige taktikker i de tre år, undersøgelsen dækker.

I 2003-budgettet var han med i et forlig, som bl.a. indeholdt besparelser på pensionistservice og byens aktivitetetscentre.

Året efter, 2004-budgettet, var han ikke med, men han støttede afskaffelsen af den rabat på kollektiv trafik, som pensionisterne hidtil havde modtaget. Desuden foreslog han, at kommunene skulle skære ned på tandbehandling, SFO, ungdomsskole, daginstitutioner, og alligevel ville han have forældrene til at betale mere for at få deres børn passet.

2005-budgettet indeholdt ingen velfærdsbesparelser, og det blev vedtaget af alle partier, inklusiv DF.

Mikkel Dencker, Hvidovre

I Hvidovre styrer Socialdemokraterne økonomien. Ikke desto mindre byder Mikkel Dencker og Dansk Folkeparti sig til her også.

I 2003 budgettet var han med til at vedtage besparelser på skoleområdet.

Da 2004-budgettet skulle vedtages, stemte han for 1,6 millioner kr. mindre til kommunal rengøring, udvidelse af lærernes undervisningstid, som gav 1,4 mio. kr., en besparelse på integrationsarbejdet i folkeskolen på 1,2 mio. kr., 1 million kroner mindre til folkeoplysning og foreninger, 539.000 kr. mindre til behandling af narkomaner og – til Ældrerådets store fortrydelse – personalenedskæring på aktivitetscenteret for ældre.

Mikkel Dencker stemte imod udbygning af skolerne og imod forbedringer for ældre og handicappede.

Først i forbindelse med 2005-budgettet holdt Dencker sig helt uden for og var ikke med til at vedtage nedskæringer.

Louise Frevert (og Peter Skaarup), København

I Københavns Kommune havde Dansk Folkeparti i 2003 og 2004 to folketingsmedlemmer i Borgerrepræsentationen, men efter vedtagelsen af 2004-budgettet er Peter Skaarup flyttet og dermed forladt BR.

2003-budgettet blev vedtaget af alle undtagen C og indeholdt ikke velfærdsnedskæringer.

Skaarup og Frevert var ikke med i budgetforliget for 2004, men de fik dog markeret deres holdning, da de stemte imod en række forbedringer på velfærdsområdet.

Hvad angår Dansk Folkepartis såkaldte mærkesag, de ældre, havde de ikke selv nogle forslag, men stemte imod Enhedslistens forslag om en demenspulje på 13 mio. kr., og de stemte også imod at fastholde det fulde beløb til grundig rengøring på ældreområdet på 4,2 mio. kr.

2005-budgettet var DF heller ikke involveret i, og de markerede sig heller ikke ved at stemme mod forbedringer for ældre det år.

Christian H. Hansen, Karup

I 2003-budgettet gennemførte Christian H. Hansen og hans partifæller i byrådet sammen med Socialdemokraterne nedskæringer på folkeskole-området. Til gengæld blev der råd til en ny byrådssal.

Året efter valgte han at være mere forsigtig. Eller også var økonomien i Karup bare blevet bedre. I hvert fald var der ikke velfærdsnedskæringer i det forlig, Dansk Folkeparti indgik med Socialdemokraterne for 2004.

Til gengæld måtte både børn og ældre holde for i 2005-budgettet – igen vedtaget af A og F – men Christian H. Hansen fik ikke mulighed for selv at stemme. Han var sygemeldt den dag.

Kristian Thulesen Dahl, Give

Kristian Thulesen Dahl har været meget aktiv med at forsvare Dansk Folkepartis nedskæringspolitik i kommunerne. Det er en del af magtens pris at være med til den slags, mener han.

Det demonstrerede han, da han støttede 2003-budgettet med et sparekatalog, som rammer folkeskolerne, tandplejen, ungdomsskolen, specialundervisningen, dagplejen samtidig med at forældrebetalingen på SFO-området øges.

Det virker dog, som om han har taget Enhedslistens undersøgelse af 2003-budgetterne og kritikken til sig. Hvor han stemte for en bred vifte af velfærdsnedskæringer i 2003-budgettet, holdt han sig ude af forlig både i 2004- og 2005-budgettet.

Undtagelserne:

To af Dansk Folkepartis dobbeltmandater (Folketing/byråd) har ikke fulgt flertallets linje. Hverken i 2003, 2004 eller 2005-budgetafstemningerne har Anita Knakkergaard, Aalborg, eller Poul Nødgaard, Ringsted, medvirket til velfærdsnedskæringer.

Kilde: Enhedslisten

Helt anderledes forholder DF’s sig til omsorgen for hunde og katte

I 2001: DF vil have strammet dyreværnsloven markant

Formanden for Folketingets fødevareudvalg, Chr. H. Hansen, Dansk Folkeparti vil straks i næste uge rette henvendelse til justitsminister Lene Espersen med det formål at få strammet dyreværnsloven markant.

Dyreværnsloven sidestiller heller ikke hunde og katte. Hunde beskyttes langt mere i lovgivningen, men denne beskyttelse skal naturligvis også
gælde for katte.

Herudover skal der generelt strammes op på lovgivningen. Udgangspunktet skal være, at dyrenes tarv skal tilgodeses under alle forhold - også når det gælder transport. Kan man ikke omgås dyrene med respekt, og bliver man taget i vanrøgt, så skal man fratages retten til at have med dyr at gøre.

Dansk Folkeparti ønsker derfor en generel kulegravning af hele dyreværnsloven. Jeg mener den på masser af områder er helt utidssvarende, fordi der ikke er lagt tilstrækkeligt vægt på dyrenes
trivsel. Efter kulegravningen skal de nødvendige forslag fremsættes i Folketinget, der så må vedtage stramningerne hurtigst muligt, siger Chr.
H. Hansen.

Kilde: politik-online

I 2004:

INTERVIEW "med Dyre-Christian fra DF. om Finansloven og puljen til dyrevelfærd".

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået et finanslovsforlig om en pulje til dyrevelfærdsformål på ialt 5.millioner kr. hvilket er en forøgelse på 2 millioner. Tanken er at alle dyreværnsforeninger i fremtiden skal have mulighed for, at søge om tilskud fra puljen. Hidtil har det kun været Dyrenes Beskyttelse som har fået pengene til driften af dyreambulancerne.

Nu betyder det jo ikke, at dyreambulancerne skal forsvinde, for dem kan vi absolut ikke undvære. Inges Kattehjem mener, at en stor del af puljen stadig skal bruges til dyreambulancerne og vi synes samtidig at det er en god ide, hvis Dyrenes beskyttelse stadig skal stå for driften af dyreambulancerne, da de allerede har et system kørende. Dog ønsker vi, at der skal være mere åbenhed omkring økonomien, driftforholdene, aftaler med fx dyrlæger osv. Det har vi savnet fra Dyrenes Beskyttelse indtil videre.

Vi har spurgt Danmarks eneste dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti, om hvilke overvejelser der ligger til grund for beslutningerne om den nye puljemodel.

Inges Kattehjem: DF har sammen med Venstre og Konservativ afsat flere penge til dyrevelfærd (nu 5 mill, hvor før 3 mill). Hvorfor mener du at det er nødvendigt med flere penge?

Christian H. Hansen: Jeg mener det er vigtig at styrke dyrevelfærd, samt at skabe mulighed for at gode tiltag på området har en mulighed for at blive styrket. Det var Dansk Folkeparti der havde dette som et krav i forhandlingerne.

Inges Kattehjem: Nu går alle pengene udelukkende til Dyrenes Beskyttelse. Hvad har fået jer til at ændre det, så diverse organisationer fremover skal have mulig for at søge?

Christian H. Hansen: For mig er det vigtig at det er dyrevelfærden der kommer i højsædet, og ikke nogen speciel organisation. Der er mange organisationer der arbejder for dyrevelfærd og gør et prisværdigt arbejde, med denne ordning er der skabt lighed for alle.

Inges Kattehjem: Har du, ligesom os, følt at der manglede mere åbenhed DB forvalter pengene?

Christian H. Hansen: Jeg har ikke så meget haft det i tankerne, det har mere været tanken om lighed for alle.

Inges Kattehjem: Dyrenes Beskyttelse skriver i en pressemeddelse at "dyreambulancerne står stille". Kan Dyrenes Beskyttelse da ikke få bevilliget penge til driften fremover?

Christian H. Hansen: Jo, Dyrenes Beskyttelse kan selvfølgelig søge et beløb på lige fod med andre. Puljen er på 5 millioner, og det vil jo altid være sådan, at nogen får og ikke alle kan få hver gang. Når puljen for et år er uddelt, er der jo ikke mere at dele ud af dét finansår.

Inges Kattehjem: Vil der i fremtiden blive krævet dokumentation for midlernes anvendelse og evt. mere orientering til borgerne om drift og anvendelse af ambulancerne?

Christian H. Hansen: Det skal efter min opfattelse være sådan, at de foreninger der får fra puljen, skal bruge det til det formål der er søgt til, og selvfølgelig skal der holdes øje med at midlerne bliver brugt rigtigt

Kilde: Inges kattehjem